Restaurationsbranchen

Jubel på Gjøl: Nu kommer der igen lys i kroens vinduer

Det er lykkedes at finde forpagtere til Gjøl Kro, som efter planen genåbner til påske

Efter planen genåbner Gjøl Kro til påske.
Efter planen genåbner Gjøl Kro til påske. Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret kl. 17:38

GJØL: På en skala fra 1-10 er vi på 12, lyder det fra en tydelig glad René Poulsen, der er formand for Ejendomsselskabet Gjøl Kro A/S.

I knap et år har ejendomsselskabets bestyrelse været på jagt efter en forpagter, der ville drive byens mere end 100 år gamle kro videre. Nu er det lykkedes.

Torsdag satte Lone Pedersen fra Kaas, der er uddannet tjener og Kim Koch Nielsen fra Nørresundby, der er kok, deres underskrifter på en forpagtningsaftale, der foreløbigt gælder for tre år.

- Vi er sindssygt lettede og glade for, at vi igen kan få lys i vinduerne på kroen, og vi er alle indstillede på, at kroen skal åbne til påske, siger René Poulsen.

120 aktionærer ejer den mere end 100 år gamle kro, og det har lagt dem alle meget på sinde, at kroen genåbnede.

- Det er en kæmpe glæde for hele bestyrelsen men også for hele byen og for de mange turister, der besøger Gjøl. Det har været træls at køre på havnen og se, at den har været lukket, siger René Poulsen.

I efteråret blev der holdt et aktionærmøde, hvor det lykkedes de 120 aktionærer at rejse yderligere omkring en halv million kroner i kapital, og den opbakning har betydet, at kroen rent økonomisk hviler på et godt fundament.

- Vi er godt klar over, at kroen skal løbes i gang igen, og det tager tid, men det afspejles i forpagtningsaftalen, som vi mener er yderst attraktiv, siger René Poulsen, der oplyser, at bestyrelsen har modtaget i alt seks henvendelser fra potentielle forpagtere.

- For os er det ikke afgørende, at vi som aktionærer tjener penge på Gjøl Kro. Derimod er det altafgørende, at vi igen får sikret drift af kroen, siger han og tilføjer.

- Pengene skal ikke ud til aktionærerne, men bliver i selskabet. Den forpagtningsafgift, de betaler, skal blandt andet medvirke til, at kroen kan renoveres.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden