helligdag

Kirkelige parter går i fælles front mod afskaffelse af store bededag

Kirkens parter er forundrede og skuffede over forslag om at skrotte bededag, lyder det i brev til minister.

Kirkens parter er gået sammen om et brev til kirkeminister Louise Schack Elholm (V), der gentager biskoppernes kritik af regeringens forslag om at sløjfe store bededag. (Arkivfoto).
Kirkens parter er gået sammen om et brev til kirkeminister Louise Schack Elholm (V), der gentager biskoppernes kritik af regeringens forslag om at sløjfe store bededag. (Arkivfoto). Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 19:48

Kirkens parter har onsdag sendt et brev til kirkeminister Louise Schack Elholm (V). I brevet går parterne mod regeringens forslag om at afskaffe store bededag som en helligdag.

Parterne - der tæller Provsteforeningen, Præsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd, stiftsrådene, Indre Mission, Grundtvigs Forum, Tidehverv og biskopperne - kalder forslaget et "markant brud" med traditionen.

Siden indførslen af grundloven i 1849 har der nemlig været en forståelse for, at regeringen og folketinget har hørt folkekirkens parter, "når der blev lovgivet om folkekirkens ydre anliggender, lyder det blandt andet i brevet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden