Klart, markant og historisk: Ja

Det klare ja fra et notorisk EU-skeptisk land fortæller om et gearskifte i tidsmaskinen: Vi - i hvert fald flertallet - vil være med, og vi vil være med i fremtid, der meget vel kan rumme et ganske omfattende europæisk forsvarssamarbejde

Socialdemokratiet holder valgfest på Christiansborg i København onsdag den 1. juni 2022. Folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet. <i>Martin Sylvest/Ritzau Scanpix</i>

Socialdemokratiet holder valgfest på Christiansborg i København onsdag den 1. juni 2022. Folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Ja.

66,9 procent stemte for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. 33,1 procent imod.

Og med de tal blev det et ja af jordskredsstørrelse, for aldrig før har så mange danskere stemt ja til EU. Den gamle rekord var helt tilbage fra 1972, da 63.4 procent stemte ja til dansk medlemskab af EF - 1. juni stemte endnu flere for det europæiske projekt.

Læs mere under grafikken.

Det skyldes selvfølgelig flere ting, men skal der sættes person og navn på, så var det en, der  ikke var tilstede på Christiansborg: Vladimir Putin. 

Uden ham, uden krigen i Ukraine var afstemningen aldrig udskrevet. 

Derfor var resultatet også et signal til Putin - at også Danmark nu er med i den fælles front. Om signalet så bliver opfanget og taget seriøst i Kreml, er mere tvivlsomt. 

Det var også et signal til Bruxelles, og det er af større betydning. For det klare ja fra et notorisk EU-skeptisk land fortæller om et gearskifte i tidsmaskinen: Vi - i hvert fald flertallet - vil være med, og vi vil være med i fremtid, der meget vel kan rumme et ganske omfattende europæisk forsvarssamarbejde.  

Det er et klart signal om, at Danmark ikke er på vej til at lave en Brexit.  I nærmeste fremtid vil der næppe være nogen politikere, der vil tale højt om at foreslå at sende EU-medlemskabet til afstemning, og skulle der være en enkelt, vil vedkommende ikke blive taget seriøst. 

Lige her og nu er signalet, det vigtigste - der vil gå en rum tid før ja'et omsættes til noget virkeligt og bortset fra, at vi nu får adgang til nogle møder, kommer der ikke til at ske meget.  Vi har ikke soldater, der går rundt i lediggang og venter på udsendelse til EU-missioner, så i første omgang bliver dansk optagelse i de forskellige forsvarssamarbejder på embedsmandsniveau. 

Afstemningens vindere 

Først og fremmest Mette Frederiksen. Hun er den første statsminister, der har fået afskaffet et forbehold, og det betyder noget. Et nej havde gjort ondt, for det havde ikke kun været et nej til afskaffelsen, det havde også været et nej til regeringen og dens troværdighed. Statsministeren brugte både embedets autoritet, mange alvorlige ord, og var da også synlig glad for resultatet. Det øger ikke hendes popularitet, og skaffer ikke partiet flere stemmer, men er vigtigt på et andet plan. Nu venter hverdagen med inflation og mink-rapporten, men onsdag var en politisk sejr af de store. Regeringen kan i øvrigt også notere sig for en anden sejr - det lykkedes dem næsten at glemme, at flere fremtrædende ministre indtil Ukraine-krigen havde været særdeles afvisende for at afskaffe forbeholdet. 

For SF var det en klar sejr for den politiske ledelse, for partiet har historisk set ikke været alt for begejstrede for hverken EU eller militær. 

- Jeg er ikke i tvivl om, at der er nogle SF’ere, der gang på gang har stemt nej, nej, nej, som der i dag har stemt ja, ja, ja, sagde formand, Pia Olsen Dyhr, i sin tale på Christiansborg, og det forklarede ganske godt, hvorfor hun var så glad. Intet tyder på, at SF har mistet stemmer trods deres klare anbefaling af et ja til både øgede 

Hos blå blok var det især Venstre, der havde grund til jubel, og det var i særdeleshed både en god aften og en god valgkamp for Jakob Ellemann-Jensen. Han trådte i karakter som klart bedste blå statsministerkandidat, og er der en taber på ja-siden er det Søren Pape. Ellemann-Jensen lignede helt enkelt en bedre politiker. 

Taberne

Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti havde ikke nogen god aften.  <i>Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix</i>

Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti havde ikke nogen god aften.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Morten Messerschmidt. 

Mere end nogen anden var det ham, der bar nej-kampagnen og satte noget på spil. Både for ham og for Dansk Folkeparti blev det set som en mulighed for at komme tilbage til at snakke politik - og ikke strid, kævl og Meld og Feld. Men gennemslagskraften manglede, trods solide pointer og indsigt i EU blev der ikke lyttet. DF er - mindst - i fare for at blive reduceret til et rent protest parti, og allerede på valgaftenen blev der igen rusket op i stridighederne. Tidligere formand, Kristian Thuelsen Dahl, ville hellere genoplive en gammel valgtradition med familien end han ville møde op til gravøl i et parti, der ikke længere foregiver at være en lykkelig familie.  

Nye Borgerlige stemte også nej, men satsede aldrig helhjertet på kampagnen - Pernille Vermund lykkedes dygtigt med at fremstå som en, der ikke tog det videre tungt, at vinden ikke blæste deres vej. Men selvom det ikke så sådan ud så er det også for Nye Borgerlige et markant nederlag - ikke kun på grund af onsdagens resultat, men de kommer til at erkende, at deres kamp for dansk exit fra EU vil være nytteløs i al overskuelig fremtid.  

For Enhedslisten var det endnu et lavpunkt i en lang nedtur, der startede da Rusland invaderede Ukraine. Forvirringen omkring partiets forsvarspolitik blev ikke mindre i  valgkampen. Der er selvfølgelig noget evigt fint i at tro på fred opnået i rundkreds og dialog,  og en verden, hvor pengene kan bruges på ældrepleje fremfor våben, men partiet må notere sig, at tiden ikke er til drømme om en fredelig nordisk forsvarsunion. 

For det markante ja viser også, at flertallet ser en ny verdensorden, hvor der ikke er nogen vej udenom oprustning.  

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.