Klimafolk over hele kloden klapper af dansk ministers løfte

Som verdens første land i FN's klimakonvention giver Danmark penge til tab og skader, og det vækker opsigt.

- Jeg er meget glad for at se, at Danmark som det første land i UNFCCC (FN's Klimakonvention, red.), som tilbyder midler specifikt til tab og skader som følge af menneskeskabte klimaforandringer, siger den internationalt anerkendte klimaforsker Saleemul Huq fra Bangladesh som reaktion på, at Danmark som det første FN-land giver penge til tab og skader. <i>Alberto Pezzali/Ritzau Scanpix</i>

- Jeg er meget glad for at se, at Danmark som det første land i UNFCCC (FN's Klimakonvention, red.), som tilbyder midler specifikt til tab og skader som følge af menneskeskabte klimaforandringer, siger den internationalt anerkendte klimaforsker Saleemul Huq fra Bangladesh som reaktion på, at Danmark som det første FN-land giver penge til tab og skader. Alberto Pezzali/Ritzau Scanpix

Det har skabt overskrifter over hele verden, at udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) forleden i New York annoncerede dansk klimastøtte til tab og skader i forbindelse med åbningen af FN's Generalforsamling.

Danmark er det første af de knap 200 lande i FN's klimakonvention, som lover penge til tab og skader. Et stort flertal af verdens lande har i årtier efterlyst finansiering til netop tab og skader.

Reaktioner kommer fra mindst tre kontinenter. Blandt andet fra klimaforsker Saleemul Huq i Bangledesh, en kendt stemme på FN's klimakonferencer.

- Jeg er meget glad for at se, at Danmark som det første land i UNFCCC (FN's Klimakonvention, red.) tilbyder midler specifikt til tab og skader som følge af menneskeskabte klimaforandringer, siger Saleemul Huq til Ritzau.

Huq er direktør i Internationalt Center for Klimaforandringer og Udvikling (ICCCAD), og han leder en ekspertgruppe i Climate Vulnerable Forum, som er en sammenslutning af 55 især afrikanske, asiatiske og sydamerikanske lande.

"Tab og skader" har været et omstridt kapitel på FN's klimamøder i årtier. På klimatopmødet i Paris i 2015 blev verdens lande enige om, at "tab og skader" skulle have et eget kapitel.

Verdens fattige lande kræver, at klimafinansieringen har tre søjler: Tilpasning, afbødning og tab og skader.

Hidtil har de rige FN-lande kun anerkendt og givet penge til de første to søjler. Aftalen fra Paris endte i et kompromis, hvor de rige lande fik tilføjet en sætning om, at "tab og skader" ikke skal opfattes som erstatning.

Altså erstatning for de uoprettelige klimaskader, som de rige lande har skabt over mange år.

De fattige lande er dog ikke enige i det kompromis. De har mange gange, senest på COP26 i Glasgow, protesteret og blokeret videre samarbejde som følge af den manglende vilje til at finansiere "tab og skader".

- Jamaica er glade for at se et udviklet land træde ind på scenen og anerkende det uomgængelige behov for, at tab og skader anerkendes, siger Jamaicas minister for økonomisk vækst, Matthew Samuda, til avisen The Guardian.

- Det er vores håb, at det vil bane vej for yderligere løfter fra andre udviklede lande. Selv om 13 millioner dollar ikke dækker de omfattende klimaødelæggelser, som vi allerede oplever, så vil jeg gerne takke Danmark for at sætte det i gang.

Ærkebiskoppen i den sydafrikanske by Cape Town, Thabo Makgoba, som er klimaambassadør i Act Alliance, skriver på Twitter:

- Gode nyheder om tab og skader-finansiering fra Danmark. Tak til udviklingsministeren (Flemming Møller Mortensen, red.). Folk lider under følgerne af klimaforandringer, og jeg håber, at andre lande vil følge samme vej og støtte.

Udviklingsministeren annoncerede mandag i New York den beslutning, som partierne bag årets finanslov står bag, nemlig at udmønte 100 millioner afsatte kroner til blandt andet "tab og skader" i Sahel og andre udsatte områder.

- Det handler om, at vi fra dansk side får udvist en ansvarlighed. Det er faktisk hamrende uretfærdigt, som det er.

Sidste år på FN's klimakonference i Glasgow sagde klimaminister Dan Jørgensen (S) til Ritzau:

- Vi kommer selvfølgelig også til at gå meget aktivt ind i den snak, også i forhold til at være blandt dem, der skal bidrage, når det kommer på tale. Men vi er slet ikke der, hvor vi overhovedet ved, hvad det er.

Dansk Industris vicedirektør Anne Højer Simonsen kalder det et "vigtigt skridt og et rigtigt signal".

- Tvisten om klimaerstatning har stået på mellem verdens fattige og rige lande på talrige FN-klimamøder og forhindret tillid og fremskridt. Kan denne danske melding hjælpe bare lidt på vilje og evne til at se fremad sammen, kan meget godt være på vej, siger hun i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.