Det viser en stikprøve, som Ritzau har foretaget blandt syv kommuner, der omfatter knap 250.000 vælgere.

Her er den gennemsnitlige valgdeltagelse på 19,0 procent.

En tilsvarende stikprøve ved det seneste folketingsvalg i 2022 i de samme kommuner viste dengang en foreløbig valgdeltagelse på 18,9 procent på samme tidspunkt af dagen.

Brevstemmer er regnet med i stemmetallene, og det er formentlig med til at trække tallet op.

En mindre stikprøve foretaget af Ritzau blandt 11 kommuner i landet viser, at brevstemmeprocenten er højere ved dette valg end ved det seneste folketingsvalg i 8 af de 11 kommuner.

Det betyder, at den løbende stemmeprocent alt andet lige vil ligge en smule højere tidligere på dagen end sidste gang.

Ved det seneste valg i 2022 endte stemmeprocenten på 84,2 procent, hvilket var 0,4 procentpoint lavere end valget i 2019.

Tilbage i 2011 nåede valgdeltagelsen op på det højeste niveau ved et folketingsvalg i 27 år med en stemmeprocent på 87,7 procent.

Valgforsker Kasper Møller Hansen tror ikke, at valgdeltagelsen i år når op på samme niveau som for tre år siden alene af den grund, at der er skiftet ud i vælgerkorpset siden da.

- 68-generationen har traditionelt været den, der har stemt flittigst igennem tiderne. Dem bliver der færre og færre af, og de bliver afløst af generationer, der ikke stemmer i lige så høj grad, siger han.

Til gengæld tyder resultaterne fra meningsmålingerne op til valget på, at mange vælgere tidligere end normalt har bestemt sig for, hvad de vil stemme.

Der har altså været færre tvivlere, og det vil normalt påvirke valgdeltagelsen i opadgående retning.

/ritzau/