Kofod vil bruge udviklingsbistand til at genopbygge Ukraine
Støttepartiet Enhedslisten er i chok over, at regering vil bruge udviklingsbistand til at genopbygge Ukraine.
Ukraines præsident besøger Mykolajiv, som er blevet ødelagt under den russiske invasion. Ukrainian Presidential Press Ser/Reuters
Regeringens støtteparti Enhedslisten er chokeret over, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i et interview i Jyllands-Posten siger, at "nogle af pengene" til at genopbygge Ukraine skal komme fra udviklingsbistanden.
- Det er jeg noget chokeret over, for vi har allerede brugt to milliarder, da vi skulle tage imod de ukrainske flygtninge, og der synes jeg, at det var i overkanten at bruge så mange penge fra udviklingsbistanden, siger Christian Juhl, som er udviklingsordfører i Enhedslisten.
- Hvis vi så ovenikøbet skal bruge flere penge på genopbygningen, så går det alt for hårdt ud over verdens fattigste.
Jyllands-Posten skriver, at det lige nu er umuligt at forudse, hvor stor regningen for genopbygningen af Ukraine bliver.
Danmark har sat sig i spidsen for genopbygningen af havnebyen Mykolajiv i den sydøstlige del af Ukraine. Der er dog endnu ikke lagt en plan for, hvor pengene skal komme fra.
En del af dem skal dog komme fra udviklingsbistanden, lyder det fra udenrigsministeren.
Christian Juhl siger, at finansieringen af genopbygningen ikke har været oppe i Udenrigsudvalget i Folketinget.
Han mener, at pengene til genopbygningen skal tages fra Det Nationale Kompromis. Det er en politisk aftale om Danmarks sikkerhedspolitik.
Med den aftale blev udgifterne til Forsvaret løftet til to procent af BNP inden udgangen af 2033. Det svarer til 18 milliarder kroner.
- Jeg synes bestemt, at vi skal hjælpe med genopbygningen, men vi har jo andre penge, som vi kan bruge, så jeg synes bestemt, at vi skal gøre det, siger EL-ordføreren.
FN har sat 0,7 procent af de rige landes årlige bruttonationalprodukt som mål for størrelsen af udviklingsbistanden.
Den særlov, som giver midlertidigt ophold til ukrainere, der er flygtet fra krigen, er i høj grad finansieret af udviklingsbistand.
Særloven koster 2,2 milliarder kroner i 2022, og over 2 milliarder er taget fra udviklingsbistanden, der bliver givet til verdens fattigste.
Loven - og finansieringen - blev vedtaget af Folketinget trods heftig debat og stor modstand fra støttepartierne, som forsøgte at fremsætte beslutningsforslag med anden finansiering.
Det lykkedes ikke, og de endte i sidste ende med at stemme for.
/ritzau/
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.