Kommission talte ikke med skoleledere før forslag om tørklædeforbud

Et medlem af kommissionen har i tv sagt, at de havde talt med skoleledere. Men det har kommissionen ikke.

Kommissionen for den glemte kvindekamp besøgte én grundskole - Tingbjerg Skole. Men medlemmerne talte ikke med skoleleder Marco Damgaard (forrest i billedet), og de øvrige ansatte på skolen var ifølge skolelederen imod idéen om et tørklædeforbud i grundskoler. (Arkivfoto). <i>Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix</i>

Kommissionen for den glemte kvindekamp besøgte én grundskole - Tingbjerg Skole. Men medlemmerne talte ikke med skoleleder Marco Damgaard (forrest i billedet), og de øvrige ansatte på skolen var ifølge skolelederen imod idéen om et tørklædeforbud i grundskoler. (Arkivfoto). Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

En kommission, der har foreslået at indføre forbud mod at bære hovedtørklæde i grundskolerne, talte ikke med nogen skoleledere, inden kommissionen kom med anbefalingen.

Det bekræfter kommissionens sekretariat over for Skolemonitor, der er et nichemedie under JP/Politikens Hus.

Et af medlemmerne af kommissionen for den glemte kvindekamp - Anita Johnson - sagde ellers i et interview i DR-programmet Deadline 25. august, at medlemmerne havde "været ude at snakke med skoleledere" og været på "to-tre" skoler.

Men sekretariatet oplyser over for Skolemonitor, at den eneste grundskole, kommissionen har været forbi, er Tingbjerg Skole i Brønshøj. Og her talte kommissionens medlemmer ikke med skolelederen, Marco Damgaard.

I stedet talte de med ansatte fra ledelsen, lærerstaben og pædagoger. Ifølge Marco Damgaard var der ingen af dem, der mente, at et forbud mod tørklæder var en god idé.

- Vi har hele tiden været klare og tydelige omkring vores holdning til et forbud, så det kan ikke være på baggrund af os, at de er nået frem til det her, siger han til Skolemonitor.

Det er ikke et krav, at kommissionen for den glemte kvindekamp selv indhenter empiri og data, men dens medlemmer skal "mødes regelmæssigt for at diskutere mulige tiltag og anbefalinger".

I kommissoriet står der, at kommissionen i forbindelse med drøftelserne kan "besøge relevante personer, institutioner og arbejdspladser".

Derudover skal kommissionens arbejde "understøtte de borgere og institutioner, der møder problemstillingerne ude i virkeligheden".

Christina Krzyrosiak Hansen (S), der foruden at være borgmester i Holbæk Kommune er formand for kommissionen, har givet et mailsvar til Skolemonitor.

Her står blandt andet, at "kommissionen består af medlemmer med en praktisk erfaring fra deres daglige arbejde, der vedrører æresrelateret social kontrol, ligesom der også er medlemmer, der har haft personlig berøring med social kontrol i deres private liv. Det er den primære baggrund for, at kommissionen er nået frem til dens anbefalinger".

Hun fremhæver desuden, at flere af medlemmerne har "hyppig kontakt med skoleverdenen", og at den viden er bragt med ind i kommissionens arbejde.

Kommissionen er nedsat af regeringen og har ti medlemmer.

Den blev nedsat i januar i år og skal komme med anbefalinger til, hvordan piger og kvinder fra indvandrermiljøer bedre kan blive understøttet i og få mulighed for at bestemme over eget liv.

Arbejdet ventes afsluttet i begyndelsen af 2023.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.