Kommuner advarer regering mod at glemme borgere i energiudspil

Borgermodstand er den største udfordring for mere vedvarende energi på land, påpeger kommuner.

Der skal i udspil fra regeringen skabes større gevinster for lokalsamfund, hvis de for eksempel lægger jord til vindmøller, mener Kommunernes Landsforening. (Arkivfoto). <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Der skal i udspil fra regeringen skabes større gevinster for lokalsamfund, hvis de for eksempel lægger jord til vindmøller, mener Kommunernes Landsforening. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen har glemt borgerne og lokalsamfundene i sit udspil, der skal sikre en firedobling af vedvarende energi på land i 2030 sammenlignet med i dag.

Det mener Kommunernes Landsforening (KL), der dog også ser gode takter i udspillet.

- Desværre har regeringen tilsyneladende glemt borgerne i udspillet.

- I dag er borgermodstanden nemlig den største udfordring, fordi der er store ulemper og meget små fordele for et lokalsamfund ved at lægge jord til vindmøller, solceller og andre store anlæg, siger KL-formand Martin Damm (V) i en pressemeddelelse.

Han mener, at det kræver større gevinster for lokalsamfundene, hvis regeringens ambition skal lykkes.

Regeringen foreslår, at et vindmølleloft fra 2018 skal fjernes.

Loftet betyder, at der i 2040 maksimalt må være 1850 landvindmøller i Danmark. I dag er der cirka 4200, hvoraf mange altså skal fjernes, hvis ikke loftet forsvinder.

Det er et af flere initiativer til at realisere regeringens forslag om, at Danmark skal producere fire gange så meget strøm med solceller og vindmøller på land i 2030 som i dag.

For at nå regeringens ønske om en firedobling af strøm fra solceller og vindmøller i 2030 skal der findes 13.700 hektar til vindmøller, anslår ministeriet. For solceller drejer det sig om 22.900 hektar.

Det er positivt, at der lægges op til at fjerne "lovmæssige benspænd", påpeger Martin Damm.

Han peger blandt andet på, at forslaget vil fjerne indsigelsesretten i forhold til placering af vindmøller tæt på kirker og desuden give mulighed for at opstille energianlæg i herregårdslandskaber.

Men det er afgørende, at der skabes større gevinster for lokalsamfundene, understreger han.

- Gevinsten ved at blive nabo til større energianlæg skal ganske enkelt være større. Og det bliver den, hvis det kommer et helt lokalsamfund til gode.

- Placeringen af anlæggene skal derfor ske i en lokalt forankret proces, og så er det nødvendigt, at en del af det overskud, der kommer fra de grønne energianlæg, går til kompensation til lokalområdet, siger han.

Kompensationen til lokalområdet kan for eksempel bruges på natur, drikkevand eller landsbyfornyelse, mener han.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) vil se på, hvordan der kan gøres mere for lokalsamfundene.

- Vi kommer til at tage en drøftelse med de andre partier i Folketinget om, hvordan vi kan gøre mere for de lokalområder, der fremover kommer til at løfte en meget betydelig og vigtig opgave for kollektivet, når de skal lægge lokalområde til de her energiparker.

- Det er vigtigt for os, at vi får lavet nogle processer, der i videst muligt omfang tager hensyn til lokalområdet og samtidig drøfter, hvordan vi kan gøre mere for de områder, siger han.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.