Lektor kalder Messerschmidts påstand om EU-hær for vrøvl

DF-formand frygter, at EU vil oprette en hær, men lektor og statsminister afviser pure påstanden.

Det er faktuelt forkert og noget vrøvl, når formand Morten Messerschmidt (DF) påstår, at der er et ønske om at oprette en EU-hær.

Det siger lektor Rasmus Brun Pedersen, der forsker i EU og dansk udenrigspolitik ved Aarhus Universitet. Han kalder det skræmmepolitik.

- Kort fortalt er det noget vrøvl, for der er ikke tale om en oprettelse af en EU-hær, siger han.

Messerschmidt gentog tirsdag i Folketingssalen, at Emmanuel Macron, den franske præsident, og den tidligere forbundskansler Angela Merkel vil have en EU-hær.

- Macron vil have en EU-hær, Merkel vil have en EU-hær, EU-Kommissionen vil have en EU-hær, Europa-Parlamentet vil have en EU-hær.

- Når nu det er den vej, EU bevæger sig, hvorfor så ikke holde fast i forbeholdet, sagde han.

Han frygter, at de danske vælgere stemmer ja til at afskaffe forbeholdet, og at det kan betyde, at Danmark skal levere soldater til en EU-hær.

Der er et ønske blandt medlemslandene om at opgradere en styrke på 1500 til 5000, som skal være en udrykningsstyrke. Den hidtidige styrke har aldrig været udsendt, fordi medlemslandene ikke kunne blive enige.

EU udfører allerede militære operationer rundt om i verden. Ønsket om en udvidelse består i øget bidrag fra medlemslandene.

Dermed er der ikke tale om en hær, som EU-Kommissionen har råderet over.

Kommissionen kommer dermed heller ikke til at bestemme over danske soldater, siger Rasmus Brun Pedersen, og dermed er der ikke tale om en EU-hær.

- Det er faktuelt forkert, fordi der er tale om, at EU skal udvikle et krisestyringsredskab, der skal kunne evakuere europæiske borgere i tilfælde af krig og konflikt.

- Det er et mellemstatsligt samarbejde og ikke noget, som EU har kommando over, siger han.

Lektoren henviser dermed til, at medlemslandene, herunder Danmark, har veto-ret i forsvarssamarbejdet.

Danmark deltager ikke i den militære del af samarbejdet på grund af et forbehold, som derfor skal til afstemning 1. juni. Det sker på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

Lektoren kalder det "meget, meget usandsynligt", at EU's medlemslande engang i fremtiden vil oprette en EU-hær. For det vil betyde, at de skal lade EU kontrollere deres egne nationalborgere.

Skulle det være et ønske, kan det kræve en traktatændring, hvilket danske vælgere ville skulle stemme om.

Forsker i international politik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Christine Nissen har tidligere sagt, at der ikke er tale om en EU-hær.

Messerschmidt debatterede tirsdag med statsminister Mette Frederiksen (S), der også afviser, at der skal oprettes en EU-hær.

- Vi skal ikke have en EU-hær, ligesom vi i øvrigt heller ikke skal have en Nato-hær. Vi har et dansk forsvar, som vi kan vælge at bruge i FN-sammenhæng, i Nato-sammenhæng og i en kreds af allierede.

- Men dansk forsvar skal være dansk forsvar, sagde hun.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.