Løkke advarer mod overmod: Danskerne er ikke supereuropæere

Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet baner ikke vej for afskaffelse af flere forbehold, mener Lars Løkke.

Moderaternes Lars Løkke Rasmussen advarer imod at se det klare ja til afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet som signal om, at der er fri bane for at afskaffe flere EU-forbehold. <i>Philip Davali/Ritzau Scanpix</i>

Moderaternes Lars Løkke Rasmussen advarer imod at se det klare ja til afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet som signal om, at der er fri bane for at afskaffe flere EU-forbehold. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Et klart flertal på 66,9 procent af vælgerne, som onsdag stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet, bør ikke læses som et decideret skift i danskernes holdning til EU og de øvrige forbehold.

Det mener Lars Løkke Rasmussen (M), stifter og politisk leder for Moderaterne, som ikke ser flere afstemninger om EU-forbehold i nær fremtid.

- Jeg vil advare meget imod, at man blev overmodig og sagde, at nu er danskerne blevet supereuropæere, og lad os nu fjerne alle forbehold, siger Løkke.

Folkeafstemningen blev udskrevet som følge af Ruslands invasion i Ukraine.

Og resultatet - det største "ja" ved en dansk folkeafstemning om EU til dato - blev så klart, lød den umiddelbare analyse fra en række partier, netop på grund af krigen i Ukraine.

- Jeg tror, at man skal passe rigtig meget på at overtolke her. Jeg tror, at det her er en afstemning om et meget fokuseret forbehold, som ikke har mange forskellige afledte konsekvenser, som retsforbeholdet havde, siger Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke Rasmussen var statsminister for en Venstre-regering i december 2015, da Folketinget besluttede at udskrive en folkeafstemning om retsforbeholdet, i anledning af at Europol skulle blive overstatsligt.

53,1 procent af vælgerne stemte dengang nej til at afskaffe retsforbeholdet.

SPØRGSMÅL:Hvad er det korte svar på, at det ikke lykkedes dengang, og at det blev et klart ja nu?

- Det er fordi, at det er to helt forskellige forbehold, og to helt forskellige situationer. Det, tror jeg, er vigtigt at huske på. Omkring retsforbeholdet var det ikke kun yderfløjene, der var imod. Der var også Liberal Alliance, som var et andet, end det er i dag. Det fyldte lidt mere på alle måder, siger Lars Løkke Rasmussen.

Der har denne gang været et mere entydigt signal fra Christiansborg.

Det blev betonet onsdag i talerne fra flere af de fem partiledere bag Det Nationale Kompromis - Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative - som i marts blev enige om, at der skulle udskrives en folkeafstemning.

Statsminister Mette Frederiksen (S) nævnte de fire øvrige partiledere i aftalen med et tak for samarbejdet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.