Lovgivning forsinker det offentliges inddrivelse af gæld

Det fremgår af et notat fra Rigsrevisionen, som Jyllands-Posten har set.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) erkender, at der mangler værktøjer til at inddrive gælden.

- Det er en kæmpe udfordring, og det er noget, der skal arbejdes på og forbedres, siger han til Jyllands-Posten.

Gældsstyrelsen inddriver danskernes gæld til det offentlige. Det kan for eksempel være manglende licens, bøder eller manglende betaling for en plads i en daginstitution.

Problemet er, at man ifølge selskabet bag it-systemet - Netcompany - ikke kan inddrive gæld på flere måder uden omfattende manuel sagsbehandling.

Det kalder man også at bruge flere inddrivelsesskridt.

Inddrivelsesskridt er for eksempel lønindeholdelse, udlæg eller modregning i overskydende skat.

Skatteministeriet oplyser i notatet, at det betyder, at man i praksis ikke bruger flere inddrivelsesskridt.

Det nuværende it-system har aflyst systemet EFI, som blev skrottet i 2015, da det viste sig, at det inddrev tilgodehavender i strid med loven.

Jeppe Bruus siger til Jyllands-Posten, at han ser det som en mulig løsning at forsimple lovgivningen, så den passer til it-systemet.

Gældsstyrelsen har stået for at inddrive danskernes gæld til det offentlige, siden det gamle Skat blev splittet op i forskellige styrelser.

Men Skat havde også en lang række problemer med at inddrive gæld.

Ifølge Rigsrevisionen blev der i 2021 inddrevet 3,7 milliarder kroner gennem det nuværende it-system. Men danskernes samlede gæld steg sidste år med næsten 10 milliarder kroner ifølge Jyllands-Posten.

Ifølge Jyllands-Posten er danskernes gæld til det offentlige er mere end fordoblet på 10 år.

Det er selv om et politisk flertal eftergav gæld for over fem milliarder kroner i 2017, og at politikerne tog igen fat i spørgsmålet om gæld i år. Her besluttede man at halvere renten på gæld til det offentlige.

/ritzau/