Måling tyder på støtte til Nato-medlemskab hos Enhedslisten-vælgere

Professor i vælgeradfærd kalder det ualmindeligt med så stor forskel på parti og dets vælgeres holdning.

Enhedslistens Mai Villadsen vil have Danmark meldt ud af forsvarsalliancen Nato. <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

Enhedslistens Mai Villadsen vil have Danmark meldt ud af forsvarsalliancen Nato. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I Enhedslistens principprogram står, at partiet arbejder for at melde sig ud af Nato. Men en måling tyder på, at de vælgere, der siger, de vil stemme på partiet, har en lidt anden holdning til det danske Nato-medlemskab.

I en meningsmåling fra Voxmeter for Ritzau støtter 77 ud af 92 adspurgte af partiets vælgere, at Danmark er medlem af Nato. Det svarer til 84,5 procent.

- Det er ikke almindeligt, at forskelle mellem vælgere og parti er så store. Men indtil for nylig har emnet ikke fyldt så meget i diskussionen.

- Det kan få negativ betydning, og det må være partiets frygt, at vælgerne pludselig i højere grad tager deres holdning til dette emne i betragtning. Det er udfordringen, siger Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Han kalder det en "betragtelig" opgaver for vælgerne, hvis de skulle holde styr på alt, hvad et parti mener.

Krigen i Ukraine har blotlagt flere uenigheder mellem store dele af Enhedslistens folketingsgruppe og partiets hovedbestyrelse, der er partiets øverste organ.

Selv om en udmelding af Nato er partiets officielle politik, fandt hovedbestyrelsen grund til at mødes søndag.

Ifølge avisen Politiken opnåede partiets hovedbestyrelse tirsdag enstemmighed om, at partiets linje er at forlade forsvarssamarbejdet.

Men medlemmerne er tilsyneladende stadig uenige i, om det skal ske så hurtigt som muligt, eller om det er en langsigtet plan.

Partiet er også delt i spørgsmålet om at sende våben til Ukraine.

Ifølge forsvarsordfører Eva Flyvholm (EL) er det et langsigtet mål at melde sig ud af Nato.

- For os er det et langsigtet mål og ikke et aktuelt krav at melde os ud af Nato.

- Vi vil ideelt set gerne have en verden uden mere militær oprustning og våbenkapløb, og fordi vi har set Nato være involveret i nogle meget fejlslagne krige i Irak og Afghanistan, siger hun.

I målingen svarer 23 procent af den gruppe, der siger, de vil stemme på Enhedslisten, at de er blevet mere positivt stemt overfor Nato efter Ruslands blodige angreb på Ukraine.

68 procent mener dog det samme som før.

Enkelte medlemmer af Enhedslisten vil fortsat hellere have Danmark ud af Nato omgående. Men det må stå for deres egen regning, mener forsvarsordføreren.

- Hele situationen kalder på en meget reflekteret tilgang til, hvad vi kan gøre. Vi har brug for at se på, hvordan vi kan håndtere den nye sikkerhedspolitiske situation.

- Der er en masse debat, der er nødt til at finde sted - også i Enhedslisten - og det synes jeg ikke, at vi skal lukke ned for, siger Flyvholm.

Målingen er en del af en større måling om krigen i Ukraine, hvor et bredt udsnit af befolkningen er blevet spurgt. Derfor er der ikke flere respondenter blandt Enhedslistens vælgere.

Men valgforskeren mener, at målingen taler sit tydelige sprog.

- Det tyder det her ganske klart på. Det er selvfølgelig små tal, fordi der ikke er så mange vælgere af Enhedslisten i en generel meningsmåling.

- Men når fordelingen af dem, der støtter medlemskabet, er så klar, er et meget stærkt tegn på, at det er sådan, det hænger sammen, siger han.

Målingen er foretaget mellem 3. og 7. marts.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.