Måling: Venstres vælgere er splittet mellem ja og nej

44 procent af Venstres vælgere vil stemme ja til at afskaffe forsvarsforbehold, 39 procent vil stemme nej.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen under spørgetime med statsministeren. (Arkivfoto). <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen under spørgetime med statsministeren. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For Venstre er det afgørende, at Danmark er med, når EU skal udforme sin forsvars- og sikkerhedspolitik. Men det tyder på, at partiet har svært ved at overbevise sine vælgere om det samme.

I hvert fald er det under halvdelen af de vælgere, som vil stemme på Venstre, hvis der var valg i morgen, der også vil stemme ja til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold.

Det viser en måling fra analyseinstituttet Voxmeter foretaget for Ritzau.

Målinger over de sidste fire uger viser, at 41 procent af Venstres vælgere svarer, at de vil stemme ja, mens 35 procent vil stemme nej.

Der sammenlagt spurgt 491 mennesker, der tilkendegiver, at de vil stemme på Venstre, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Går man endnu længere tilbage - til den dag folkeafstemningen blev annonceret - er tendensen den samme.

- Målingen tyder på, at venstrevælgerne er delt næsten midt over. Det er opsigtsvækkende, siger politisk kommentator ved Altinget Erik Holstein.

- Nogle er enige med formand Jakob Ellemann-Jensen (V) og så er der dem, der er enige med Inger Støjberg (forhenværende venstremedlem, red.) og hendes nej.

Inger Støjberg var Venstres næststørste stemmesluger ved folketingsvalget i 2019. Hun forlod partiet i februar 2021 og blev løsgænger. Støjberg har meldt ud, at hun støtter nej-kampagnen.

Modsat Socialdemokratiet har Venstre længe talt for en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet for at komme af med det.

- Men det ændrer bare ikke ved, at hvis det bliver et nej, vil alle pege fingre ad statsministeren. Det er hende, der bliver symbolet på nederlaget, selv om det ikke er hende, der har været mest ivrig for at få den afstemning, siger Erik Holstein.

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Det betyder i praksis, at Danmark ikke skal bidrage til militære EU-operationer eller deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militær kapacitet i EU-regi.

Som en del af en forsvarspolitisk aftale - det nationale kompromis - mellem Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative blev partierne i marts enige om, at danskerne nu skal i stemmeboksen.

Onsdag aften sender DR den første partilederdebat forud for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden