Mette F. gentager invitation til K og V: Blokpolitik gavner ikke

Frederiksen, Ellemann og Pape ser vidt forskelligt på, hvad forsvarsaftale betyder for regeringsdannelse.

De tre statsministerkandidater - formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, og formand for De Konservative, Søren Pape Poulsen - debatterer på DR1 søndag aften. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ritzau Politik

16. oktober 2022 kl. 23:05

I den sidste del af søndagens tv-debat mellem de tre statsministerkandidater på DR1 handler det om samarbejdet mellem de tre, og hvordan en regering kan se ud efter folketingsvalget 1. november.

Statsminister Mette Frederiksen (S) går til valg på en bred regering over midten, hvilket Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) blankt afviser.

Deres uenighed på spørgsmålet kommer til udtryk gennem deres syn på det nationale kompromis, der er en politisk aftale om dansk sikkerhedspolitik fra marts i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine.

Aftalen blev indgået af regeringen, Venstre, De Konservative, SF og De Radikale. Fem partier, som Mette Frederiksen har nævnt som mulige bud på hendes ønskede brede regering.

- Jeg synes, at det nationale kompromis er eksemplet på, at vi ikke behøver en regering over midten, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han nævner, at en regering over midten i Tyskland "har ført til, at man er kørt fuldstændig fast".

Videre peger han på Frankrig, hvor "politikken er centreret omkring midten".

- Det betyder, at yderfløjene er blevet styrket ganske gevaldigt, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Og det er, hvad tilhængerne af en bred regering ellers advarer imod, lyder det.

Fra Søren Pape lyder samme argument.

- Jeg synes også, at en regering over midten er problematisk.

- Vi har lavet en aftale – en af de største politiske aftaler om Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Det synes jeg, vi gjorde glimrende – aldeles fremragende – uden at være i regering med hinanden, siger Søren Pape.

Modsat peger Mette Frederiksen på netop det nationale kompromis som argumentet for, at hun på dagen for valgudskrivelsen valgte at gå til valg på en regering over midten frem for en etpartiregering.

Hun mener, at en bred regering sikrer "stabilitet og kontinuitet".

- Det er sjovt, hvordan det nationale kompromis kan få os til at ende to så vidt forskellige steder.

- Det er faktisk det nationale kompromis og den oplevelse, jeg selv havde i rummet, der har flyttet mig i den her diskussion.

- Jeg synes, at I skal overveje at give det en ekstra tanke. For alternativet til det, jeg foreslår her - at hvis der så er et blåt flertal, så er det måske tilbage til den blå blokpolitik.

- Og blokpolitikken gavner ikke noget. Vi har lavet masser af gode aftaler med Enhedslisten, SF og De Radikale, men vi har lavet de fleste politiske aftaler hen over midten, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/