Mette F. og Søren Pape fejrer genåbning med fælles middag

Der er lige nu pres på den konservative leder, for at han melder ud, om han er statsministerkandidat eller ej.

DENMARK Prime Minister Mette Frederiksen and Soeren Pape meeting at restaurant <i>Martin Sylvest/Ritzau Scanpix</i>

DENMARK Prime Minister Mette Frederiksen and Soeren Pape meeting at restaurant Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) og De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har tirsdag aften været ude at spise sammen for at fejre, at corona-restriktionerne er blevet fjernet.

Mette Frederiksen har lavet er opslag på Facebook med et billede af de to partiledere på restaurant.

- Det er en fantastisk dag i dag. Danmark er igen helt åbent. Og jeg er taget ud for at fejre genåbningen sammen med Søren Pape, skriver statsministeren i opslaget.

- Det er vigtigt, at vi kan samarbejde på tværs af partier i Folketinget. Meninger brydes. Sådan skal det være. Men i sidste ende skal vi finde fælles løsninger. God aften til jer alle.

Enkelte medier og fotografer var inviteret til at dække og tage billeder, da de to mødtes på Brøderne Prices restaurant i det indre København.

Middagen mellem statsministeren og den konservative leder kommer samtidig med, at partier blå blok appellerer til, at Søren Pape Poulsen klart melder ud, om han vil gå efter at blive statsminister.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har allerede meldt klart ud, at han selv er statsministerkandidat.

Pape har ikke sagt det direkte, men har ved flere lejligheder mere end antydet det.

I Jyllands-Posten lød det så mandag fra Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, at Pape fedtspiller med rollen som statsministerkandidat.

Han vil gerne vide, om den konservative leder er kandidat eller ej, så han kan træffe et valg om, hvem han skal støtte.

Med den udmelding er der ikke entydig opbakning til Jakob Ellemann-Jensen som blå partileder. DF har ikke taget stilling, mens Nye Borgerlige og Kristendemokraterne ser positivt på Pape.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.