Mette F.: Ukraine har ønsker som vi ikke kan hjælpe med

Russiske soldater er opmarcheret på grænsen til Ukraine, som har bedt blandt andet Danmark om hjælp.

- Der er nogle konkrete forespørgsler fra Ukraine, som vi ikke direkte kan være behjælpelige med, men vi arbejder videre, siger hun. <i>Michele Tantussi/Ritzau Scanpix</i>

- Der er nogle konkrete forespørgsler fra Ukraine, som vi ikke direkte kan være behjælpelige med, men vi arbejder videre, siger hun. Michele Tantussi/Ritzau Scanpix

Ukraine har bedt Danmark om hjælp til at imødegå truslen fra Rusland, men Danmark kan ikke umiddelbart levere den hjælp, der efterspørges.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) under et besøg i Berlin hos den nye tyske forbundskansler, Olaf Scholz.

- Vi har ikke fra vores side en principiel modstand i forhold til at hjælpe militært i forhold til kapaciteter.

- Der er nogle konkrete forespørgsler fra Ukraine, som vi ikke direkte kan være behjælpelige med, men vi arbejder videre, siger hun.

Hun nævner, at Danmark i stedet kan hjælpe på cyberområdet.

Onsdag morgen kom det frem, at Danmark ikke vil sende 400 Stinger-missiler til Ukraine.

De benyttes ikke længere af det danske forsvar og er i øjeblikket opbevaret på et hemmeligt lager, hvor de venter på at blive afskaffet.

De to regeringsledere har talt om mulige sanktioner mod Rusland, som har opmarcheret omkring 130.000 soldater ved grænsen tæt på Ukraine.

Ingen af parterne uddybede, hvad det er for sanktioner, da de blev spurgt til det.

- Vi kommer ikke til at gå i detaljer med, hvad det er for sanktioner, der forberedes.

- Det er med god grund, vi ikke deler det. Vi er enige om transatlantisk, at såfremt der måtte finde en invasion sted i Ukraine, skal det mødes, siger Mette Frederiksen.

Ukraine føler sig truet og håber på hjælp fra det internationale samfund, der er ved at samle sig i tilfælde af en russisk invasion.

USA, EU og Nato samarbejder om sanktioner, som bliver forberedt, i fald Rusland går ind i Ukraine. Rusland har forstået beskeden, vurderer Scholz.

- På den anden side må vi forberede os på, at vi må handle, i fald det skulle komme til en militær operation. Det vil have vidtrækkende følger for Rusland, skulle det ske. Derfor er det godt, at vi er i et tæt samarbejde med Danmark i Nato og EU.

- Det er for tidligt at sige, at problemerne er løst. De er alvorlige og vil vedblive i nogen tid endnu, så de fortjener vores opmærksomhed, siger Scholz.

Rusland har tidligere annekteret Krim-halvøen fra Ukraine.

Regeringen i Danmark har principielt ikke noget imod at levere våben til Ukraine, mens Tyskland har blokeret for leveringer i internationalt regi.

Modsat USA og flere Nato-lande har Tyskland for eksempel ikke villet sende våben til Ukraine. Iagttagere har også udtrykt tvivl omkring, hvorvidt Tyskland virkelig vil være villig til at skrotte Nord Stream 2-projektet.

Projektet er bygget, men endnu ikke godkendt, og Tyskland er i forvejen stærkt afhængig af russisk gas.

I december blev EU-landenes ledere enige om, at det skulle have "enorme" konsekvenser og omkostninger for Rusland, hvis landet angriber Ukraine. Men man fastslog ikke præcist, hvad der skal til for at indføre sanktioner.

I slutningen af sidste år overtog Scholz posten fra Angela Merkel, der havde siddet i 16 år. Han var finansminister i hendes regering.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.