Mette Frederiksen: Udspil om mere løn skyldes ikke valgkamp

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) har forslaget intet at gøre med, at der er valgkamp frem mod 1. november, hvor vælgerne skal til stemmeurnerne.

- Nogen vil givet allerede nu tænke, at vi kun siger det, fordi der er mindre end en uge til, valget skal afholdes. Det gør vi ikke.

- Lad mig minde om sidste gang, vi stod her for fire år siden. Dengang foreslog vi det, der i folkemunde hedder Arne-pensionen, siger Mette Frederiksen på Plejecenter Sølund i København.

Regeringen vil afsætte tre milliarder kroner om året fra 2030 til bedre løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.

Et stadig ukendt beløb skal bruges i årene 2024-2029.

Det skyldes, at det er svært at skaffe og fastholde eksempelvis sygeplejersker og sosu-ansatte. Men regeringen vil ikke afsløre, hvem den synes skal omfattes af ordningen.

I stedet fremlægges der syv principper for, hvordan ordningen skal skrues sammen i en trepartsaftale med arbejdsgivere og arbejdstagere.

- Situationen, som vi lægger op til, er ikke en ny normal. Løn til offentlige ansatte skal ikke være et generelt tema for politikerne på Christiansborg.

- Vores udspil kommer alene, fordi vi står i en helt ekstraordinær situation, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Dermed får vælgerne inden folketingsvalget altså ikke svar på, hvem der skal have gavn af de forbedrede arbejdsvilkår.

Det er af kommentatorer blevet kaldt et trumfkort at spille ud med bedre løn i en valgkamp uden at udpege, hvem der skal have pengene. Så vil mange tro, det er lige dem, der får glæde af pengene.

Problemet med at skaffe og fastholde personale har været kendt i årevis, og siden regeringen trådte til for tre år siden, er kritikken eskaleret.

For et år siden strejkede sygeplejerskerne i ti uger for at få bedre vilkår. Dengang greb Folketinget ind og stoppede strejken med en hastelov.

På det tidspunkt afviste Socialdemokratiet at hæve lønnen, og i dag lyder argumentet, at den slags ikke skal ske i forbindelse med en konflikt.

Både organisationer og politiske modstandere har fremhævet, at det går imod den danske model, når politikere blander sig i lønvilkår.

Socialdemokratiet står bag et regneeksempel, partiet har udarbejdet på baggrund af tal fra Finansministeriet.

Eksemplet viser, at hvis man bruger 2,5 milliarder kroner på at hæve lønnen for 235.000 offentligt ansatte, vil det kunne give en månedlig lønstigning på cirka 2000 kroner.

Sygeplejerskerne kræver dog fortsat en lønstigning på 5000 kroner.

/ritzau/