Justitsminister er overrasket over datalov kun holdt seks dage

Blot seks dage efter vedtagelsen af en lov om registrering af data, blev den kendt ulovlig i EU-dom.

- Det er ikke et ønskescenarie, men samlet set lander vi et sted, vi godt kan leve med, siger Tesfaye om EU-dom mod Danmark. <i>Johanna Geron/Reuters</i>

- Det er ikke et ønskescenarie, men samlet set lander vi et sted, vi godt kan leve med, siger Tesfaye om EU-dom mod Danmark. Johanna Geron/Reuters

Regeringen vidste, at der var en stor risiko for, at en ny lov om registrering af borgernes teledata ville blive underkendt af EU-Domstolen.

Men justitsminister Mattias Tesfaye (S) er overrasket over, at det skete, blot seks dage efter at den danske lov trådte i kraft i marts. Det siger han på et samråd torsdag.

- Regeringen vidste godt, at der var en væsentlig procesrisiko med det lovforslag, der blev vedtaget. Men jeg tror, det kom som en overraskelse, at man med den dom ville forholde sig til de spørgsmål.

- Og allerede ganske få dage efter at Folketinget havde vedtaget loven, viste det sig så ikke at være i tråd med EU-retten, siger han.

Det er første gang nogensinde, at en regering har fremlagt et lovforslag med en "væsentlig procesrisiko", hvilket betyder, at der var en stor risiko for, at den ville være ulovlig.

Retsordfører Samira Nawa (R) hæfter sig på samrådet ved, at en justitsminister om nogen skal stå for ordentlig lovgivning.

Justitsministeren fremhæver, at hans rolle er todelt, da han er politiker med holdninger, men selvfølgelig også skal stå for ordentligt lovarbejde.

Loven betød, at teleselskaberne indsamlede borgernes teledata. Det er oplysninger om, hvem telekunderne har ringet til, hvem de har sms'et til, og hvilken mast telefonen har været forbundet til.

Efter sommerferien vil Tesfaye fremsætte et lovforslag. Indtil da skal reglerne anvendes i overensstemmelse med EU-retten.

Justitsministeriet arbejder dog på højtryk på at iværksætte en vis målrettet registrering af data hurtigst muligt.

- Vi forventer umiddelbart, at det vil kunne ske på denne side af sommerferien. 7-9-13, siger Tesfaye.

Det vil kunne omfatte op mod 3,9 millioner mennesker, hvilket svarer til 67 procent af befolkningen.

- Det er ikke et ønskescenarie, men samlet set lander vi et sted, vi godt kan leve med, siger Tesfaye.

Geografisk svarer det til op mod 20 procent af landet ifølge politiet. Det bekymrer nogle ordførere, at der vil være pletter på danmarkskortet, hvor politiet ikke kan få adgang til oplysninger i kriminalsager. Fortrinsvist i de tyndt befolkede områder.

- Kriminelle bander har en tendens til at køre ud i en skov og tæve deres offer. For de ved godt, at der er det sværere at finde ud af, hvad der er sket, siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Ministeren påpeger dog, at hvis en person eksempelvis bliver kidnappet fra en by, vil der være tilgængelig teledata fra det sted, hvor personen bliver taget.

Teleselskaberne har i årevis indsamlet borgernes teledata, selv om EU-Domstolen har kendt det ulovligt ad flere omgange i domme mod andre lande.

Loven, som nu er kendt ulovlig, gjorde det muligt at danske teleselskaber gemte teledata i op mod et år for at beskytte den "nationale sikkerhed". Det kræver en dommerkendelse for politiet at få udleveret data.

Men de data må altså som følge af EU-dommen ikke benyttes til efterforskning af grov kriminalitet.

- Hvis politiet nåede at få adgang til oplysningerne inden dommen, så kan de godt blive brugt. Hvis politiet dagen efter dommen bad om oplysninger, ville de ikke kunne få udleveret dem, hvis det handlede om national sikkerhed, siger Tesfaye.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden