Det store strømsvigt

Minister gav forkert forklaring til Folketinget om ønsket til togdriften i Nordjylland

Nordjyske Jernbaner efterspørger elektriske tog drevet på køreledninger i Vendsyssel, men transportministeren fortalte i november noget andet i Folketingssalen. Nu undviger ministeren at svare på hvorfor

Transportminister Thomas Danielsens (V) udtalelse i Folketinget tidligere i november vækker undren hos Nordjyske Jernbaner.
Transportminister Thomas Danielsens (V) udtalelse i Folketinget tidligere i november vækker undren hos Nordjyske Jernbaner. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 14:38

Ofte kan den timelange spørgetid i Folketingssalen gå ubemærket hen, men det er ikke tilfældet for den debat, der fandt sted onsdag den 5. november i år.

Klokken 15.42 denne eftermiddag stillede den nordjyske folketingspolitiker fra Enhedslisten Peder Hvelplund sig op på talerstolen.

Med sig havde han et meget konkret spørgsmål til landets transportminister, Thomas Danielsen (V), omhandlende den nordjyske togdrift.

Til en sådan seance som denne i Folketingssalen kan en politiker stille tre spørgsmål til en minister. Efter at have undveget Peder Hvelplunds spørgsmål et par gange, stillede den nordjyske folketingspolitiker for sidste gang det samme spørgsmål til ministeren.

- Jeg vil bare gerne gentage spørgsmålet til ministeren, om ministeren er villig til at gå i brechen for at få etableret elektrificering med køreledninger i Vendsyssel? lød det fra Peder Hvelplund, der holdt blikket fast rettet mod Thomas Danielsen i salen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden