Ukrainere må ikke flytte ind i udsatte boligområder lige nu

Regeringen ønsker ikke at gøre det muligt at indkvartere ukrainere på flugt i udsatte boligområder, som er omfattet af en lov om parallelsamfund. I hvert fald ikke til at begynde med.

I et folketingssvar afviser indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) umiddelbart, at reglerne skal laves om eller suspenderes, så udsatte boligområder og forebyggelsesområder kan huse mennesker fra Ukraine.

- Jeg ønsker ikke at risikere at sætte flere års fremgang i udsatte boligområder over styr eller at modvirke det store arbejde, som kommuner og boligorganisationer har lagt i boligområderne de senere år, skriver han.

Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), har efterspurgt, at reglerne suspenderes, så man kan tage tomme boliger i udsatte boligområder i brug.

Det ønsker han, da kommunerne vurderer, at det ellers kan ende med at blive vanskeligt at finde boliger til alle.

Udfordringen er, at ukrainere i forhold til loven om parallelsamfund tæller som tredjeverdensborgere. De er omfattet af ghetto-kriterierne. Det betyder, at ukrainere ikke må indkvarteres i disse boligområder.

Søren Egge Rasmussen (EL), som har stillet spørgsmålet til ministeren, finder det grotesk, at tomme og gode lejligheder i eksempelvis Gellerupparken vest for Aarhus ikke kan tages i brug.

- Jeg synes, at det er for firkantet et svar. Jeg synes, at vi skal undersøge alle muligheder.

- Det er fint, at danskerne åbner deres hjem, og at ukrainere i Danmark hjælper. Men hvis flygtningestrømmene fortsætter på dette niveau, kan jeg ikke se, at vi ikke skal bruge de tomme boliger i den almene sektor, siger Søren Egge Rasmussen.

12 områder optræder på den seneste liste over parallelsamfund. Det som tidligere blev kaldt ghetto-listen.

Men i 82 boligområder fordelt på 34 kommuner kan kommunerne derudover ikke anvise personer fra tredjeverdenslande. Det skyldes, at boligområdet derved risikerer at komme på listen over parallelsamfund.

Ifølge organisationen Danmarks Almene Boliger er der lige nu 1800 ledige almene boliger i landet.

Ministeren skriver i sit svar, at han "følger situationen nøje".

Til Ritzau uddyber han, at reglerne kan blive lavet om, hvis situationen ændrer sig markant, og antallet af ukrainere på flugt til Danmark stiger markant.

- Det er klart, at kommer vi op på scenarier, hvor vi kigger på eksempelvis 50.000 eller flere, eller hvad man nu kan forestille sig, skal vi kigge på, om vi skal tage de ekstra boliger i brug.

- Det handler om, hvor mange der kommer til landet, og vi arbejder med nogle scenarier for, hvornår det bliver relevant, siger Kaare Dybvad Bek.

Han tilføjer, at man endnu ikke kender omfanget af ukrainske flygtninge, som vil søge mod Danmark. Ministeren tilføjer desuden, at regeringen endnu ikke har lagt sig fast på et præcist antal ukrainske flygtninge, som kan føre til, at de udsatte boligområder kommer i brug.

Men der skal ifølge Dybvad ikke ændres noget lige nu. Forebyggelsesområder og udsatte boligområder udgør kun en lille del af den samlede almene boligsektor, nævner ministeren desuden. Så der er rigeligt med boligmuligheder andre steder, mener han.

Flere end 10.000 ukrainere er ifølge Udlændingestyrelsen kommet til Danmark de seneste uger. Regeringen venter, at der kan komme markant flere end 20.000.

De er kommet i forlængelse af Ruslands invasion af Ukraine. Russiske soldater gik ind i Ukraine 24. februar.

/ritzau/