Mulig ny turismeindsats for Læsø udløser debat og kritik: -Det er et selvmål af største kaliber
Cirka 50 lokale aktører mødte op for at tage del i debatten om fremtidens turismeindsats på Læsø
Opdateret kl. 15:26
Hotel Nygaard på Læsø lagde for nylig lokaler til, da Destination NORD og Læsø Kommune inviterede til dialogmøde om fremtidens turismeindsats på Læsø.
Med en mulig kommende plads på UNESCOs verdensarvsliste og udsigt til tusindvis af ekstra gæster, er turismen på Læsø rykket helt frem i bevidstheden hos regionens aktører.
Det har resulteret i, at Destination NORD har forfattet et oplæg til Læsø Kommune, hvor de skitserer, hvordan en ny turismeligning på Læsø kan se ud.
Her lyder hovedkonklusionen, at Læsø har et stort turismepotentiale, men at det nuværende set-up godt kan blive bedre.
Dét oplæg havde mange af de lokale turismeaktører på Læsø orienteret sig i på forhånd inden dialogmødet, og det var ikke alle Destination NORDs tanker og idéer, der faldt i lige god jord hos de lokale læsøboere.
I oplægget foreslås det blandt andet, at Læsø Turist- og Erhvervsforening (LTE) i fremtiden skal koncentrere sig om erhvervsdelen, mens Destination NORD skal tage hånd om turismeudvikling, markedsføring og PR.
Forslaget kan selvsagt få store konsekvenser for, hvordan turismeindsatsen skrues sammen i fremtiden, og derfor var der også en lille sitren i luften inden mødestart.
For hvad er det nu for noget, skal Læsøs turismeudvikling og markedsføring i fremtiden varetages fra Aalborg? Dét var for mange et nøglespørgsmål til dialogmødet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.