Når bare regningen betales af andre, og vindmøllen bygges et andet sted

For grøn energi er en af den slags ting, alle synes er en god ide, og russisk energi er en ting, alle synes er en dårlig ide. 

I hvert fald så længe det ikke koster noget videre ekstra, og vindmøllerne placeres der, hvor de kun generer andre. 

Og lige præcis de to ting bliver de helt store udfordringer ved den plan - Danmark kan mere II - som regeringen fremlagde tirsdag. Der skal findes penge, og der skal laves love, der gør det knapt så vanskeligt at opsætte møller og solcelle-paneler. 

Intentionen er der ikke den store uenighed om - det er sjældent, at både Greenpeace og Dansk Industri roser det samme udspil, men det gjorde de denne gang, og politisk er der også mindst enighed om retningen. Hovedpunkterne - stop for import af russisk energi, udfasning af naturgas og i stedet ind med mere grøn gas og strøm - vil kun få være i mod, og kritikken vil mere gå på, at landets grønnes for langsomt. 

Men balladen kommer, når de fine ord ord fra den 25-sider lange pjece skal oversættes til virkeligheden. 

For det kommer til at koster kassen, både for staten, erhvervslivet og generelt os alle. Men på pressemødet lykkedes det behændigt for ministrene at undgå at svare på, hvem der skal betale, og hvor meget de skal betale. Muligvis bliver vi lidt klogere, når regeringen onsdag præsenterer deres udspil til en grøn skattereform. 

For det bliver rigtig, rigtig dyrt - både for statskassen, men også for folks egen pengepung. Kommunerne skal - hvis altså planen vedtages - hurtigt i gang. De 400.000 danske husstande, der i dag opvarmes af naturgas, skal inden årets udgang have klar besked om, hvad alternativet kan være. Målet er, at alle naturgas-opvarmere finder en ny opvarmning, og det vil kræve en gigantisk udvidelse af fjernvarmenettet. Nogen vil fortsat bo uden for rækkevidde - de skal så helst skifte til en el-drevet varmekilde. 

Ingen kan tvinges til at skifte varmekilde, men med de nuværende gaspriser er der næppe nogen, der ikke gerne ville skifte - forudsat de altså har råd. 

Nogle vil få tilskud til at skrotte gasfyret, men hvor meget og hvordan, står der ikke noget om i det foreløbige udspil. 

- Vi skal dele det lidt op. Vi skal holde fast i, at der er mange husholdninger, der kan klare den her opgave selv, hvis man har en stor friværdi og en god indkomst, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet uden at nævne beløb. 

Men det er bare ikke sikkert, at de husholdninger vil være enige med statsministeren i, at de sagtens kan klare opgaven. Nogen vil blive sure, og uanset hvor tilskuds-grænsen kommer til at gå, vil der være nogen, der vil føle sig snydt.  For udgiften kommer til at ramme skævt og lander hos de, der i forvejen har betalt dyrt for gas. Den lander også hos mange, hvor det intet hjælper, at regeringen vil gøre det billigere at låne med sikkerhed i boligen. Det kræver en friværdi, og den findes langt fra alle steder. 

 Også på en anden front er der udsigt til modstand. De fleste vil gerne have strøm fra vindmøller og solceller, men ingen vil bo nabo til dem. Det er allerede nu voldsomt svært at få en ny vindmølle-park gennemført, og det vil kun blive sværere. Der findes vel næppe flere marker, hvor der kan opføres grøn energi, uden at det vil resultere i nabo-protester, og med den nuværende lovgivning forekommer regeringens mål om en firdobling af energiproduktion lovlig ambitiøs. 

Det er nemlig ikke kun naboer, der skal tages hensyn til. Dyrene kan også blokere for den grønne omstilling - således er byggeriet af den stort anlagte gasledning, Baltic Pipe, der går fra Norge via Danmark til Polen, sat på pause. 

Projektet tog nemlig ikke de nødvendige hensyn til tre forskellige slags mus, og skal regeringens plan i mål, er der næppe nogen vej uden om ny lovgivning, der ikke tager samme hensyn til hasselmusen.