- Nej, nej, nej. Vi skal ikke sjakre med vores soldater for at få fiskekvoter

Samt manglende tillid til, at den danske regering - uanset om statsministeren er rød eller blå EU-tilhænger - tør bruge deres veto. Hvis altså veto-retten da fortsætter med at eksistere. 

Skarpt skåret er det derfor, at Morten Messerschmidt ikke vil af med forbeholdet. 

- EU har alt på hylderne - landbrug, fiskeri,  frihandel, industri - og tingene har det med at blive blandet sammen, og derfor er jeg bekymret for, at vi kan ende i en situation, hvor man i en sen nattetime i Bruxelles skal få enderne til nå sammen. Danmark vil gerne have bedre fiskekvoter, og så siger Frankrig, at det vil de godt stemme for - hvis altså Danmark vil sende tropper til Congo. Den situation kommer vi ikke i med forbeholdet, men det er sådan, at EU fungerer. Så derfor skal vi holde fast i, hvad vi har i dag, siger Morten Messerschmidt i et interview med Nordjyske. 

Forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt, så vi kan jo bare sige nej til at sende soldater, og hvis vi synes, at missionen er helt forkert, kan vi endda bruge vores veto-ret, og så bliver heller ikke missionen til noget? 

- Når ja-partierne sidder omkring bordet i Bruxelles, bliver der sjakret med tingene, og de kommer hjem med en aftale, der er anderledes end det, de har lovet danskerne. Jeg har ikke tillid til, at ja-partierne vil bruge deres ret til at nedlægge veto,  for jeg har set på så mange andre områder, at ja-partierne ikke bruger deres ret til at nedlægge veto. Man ender altid med et eller andet dårligt kompromis. Og jeg anser det for urealistisk at tro på, at vetoretten vil vedblive med at være der på forsvarsområdet, siger Morten Messerschmidt, der mere end nogen anden er frontfigur for nej-kampagnen.

For EU er Messerschmidts hjemmebane, engang var det nærmest et fort som Anfield Road, hvor modstanderne altid var i defensiven. 

De seneste tre gange, han har været i EU-relateret valgkamp, har han vundet - helt suverænt ved valget til Europa-Parlamentet, hvor han satte en rekord, der muligvis aldrig bliver slået. 465.758 stemte på Messerschmidt, og så mange stemmer har ingen anden dansk politiker fået. At det i 2015 endte med et nej til at afskaffe retsforbeholdet kan i høj grad også tilskrives Dansk Folkeparti og Messerschmidt. 

Men i 2022 er nærmest alt anderledes - dels er der Dansk Folkepartis voldsomme nedtur gennem de seneste år, dels er der krigen i Ukraine. 

Ruslands invasion er den direkte årsag til, at vi skal skal stemme på onsdag, og krigen er på en måde ja-sidens bedste argument. Afskaffer vi forbeholdet, sender vi både et signal, og får samtidig ekstra sikkerhed. 

I en usikker tid er sikkerhed eftertragtet, og nok derfor ligner det - ifølge meningsmålingerne - et klart dansk ja. Hvis den seneste måling fra Gallup holder, vil det endda være nærmest et jordskredsagtigt stort ja, for i den måling vil 57 procent stemme ja til at afskaffe forbeholdet. 

Målingerne har Messerschmidt selvfølgelig også noteret sig, men det har ikke taget kampgejsten fra ham. Han stiller op til alle de debatter, han kan nå, og han tager til markeder og gågader for at komme i snak med folk. Håbet er der måske endnu, men resultatet vil han ikke spå om - kun sige at, han er glad for, at afstemningen afholdes.  

- Det er altid godt at høre danskerne. 

Det er ikke fordi, at Messerschmidt er uenig i, at verden blev en anden efter 24. februar, og han er heller ikke uenig i, at Putin er en trussel. Men - siger han - det eneste, Putin har respekt for, er NATO, og så handler hverken afstemning eller forbehold om krigen i Ukraine. Dansk støtte til Ukraine er ikke afhængig af et ja, og når han er bekymret for et muligt ja, handler det heller ikke om krigen i Ukraine, men meget mere om Afrika. 

Du tager udgangspunkt i NATO, som det ser ud i dag. Hvis nu Trump eller en, der har samme politik, bliver næste præsident i USA, ville der så ikke være brug for et slagkraftig europæisk forsvarssamarbejde. Så ville USA jo i stadig stigende grad vil bekymre sig mindre om, hvad der sker i Europa og Afrika?

- Jo, det er reelt nok. Men jeg bare ikke forstå, at vi derfor skal investere mere i et nyt militært samarbejde. Det er da kun et argument for, at vi skal investere endnu mere i NATO, så amerikanerne kan se, at vi vil det. Det er positivt, at flere europæiske lande gerne vil bruge penge på forsvaret, men hvis man er bange for, at NATO vil blive svagere i fremtiden, er det skørt at bruge pengene på et EU-militært samarbejde. I steder kunne man lave en mere europæisk koordineret søjle i NATO.

En europæisk søjle i NATO vil jo også indeholde Tyrkiet og Erdogan. Det vil være et problem?

- Han har ikke været et praktisk problem, men han har selvfølgelig været et politisk problem. Men det plejer altså at være sådan, at han ryster lidt med sablen, og så falder han til ro igen. Det tror jeg da også, at han gør i forhold til optagelsen af Sverige og Finland. Han har jo ikke forhindret NATO-mandat til de missioner, Danmark har deltaget i.

Afrika 

Når Messerschmidt ikke vil af med forbeholdet, handler det især om Afrika. 

I dag har EU udsendt soldater til flere forskellige afrikanske lande, og flere missioner vil givet komme til. Det er - lyder argumentet - Europas nærområde, og der er ingen andre, der i samme omfang kan være med til til at forsøge at stabilisere konflikt-ramte lande. 

Har Europa og Danmark ikke gode grunde til at være engageret militært i Afrika?

- Det kommer an på, hvad det handler om. Vi har stemt for missioner i Afrika. Det, vi skulle gøre i Afrika eller andre steder, kan vi godt gøre i regi af FN eller NATO.

FN's fredsbevarende missioner i Afrika har jo vist sig at være ganske ineffektive?

- Det er lidt forskelligt. Men pointen er, at når vi sender danske soldater afsted, så er det for mig at se godt, at det sker i alliance med andre lande, men jeg har svært ved at se det gode i at overlade den militære kommando til EU. For der er en grund til, at de tidligere store koloni-magter som Belgien, Portugal og Frankrig er så optagede at få det her fælles EU-militær. Det er jo for at få en større slagstyrke, der kan sættes ind i de lande, hvor de har interesser. Også fordi, at skulle der komme repressalier, så vil det ramme EU, og ikke kun eksempelvis Frankrig.  

De 26 øvrige EU-lande er med i forsvarssamarbejdet. Får vi ikke større indflydelse ved at være med, og gør det overhovedet nogen forskel i det store billede, om Danmark er med?

- Det gør en kæmpe forskel for Danmark. At vi insisterer på, at vi kun engagerer os i NATO, FN eller andre alliancer. Men om det gør en forskel i EU er et større spørgsmål. Men vi vil kunne være det EU-land, der for alvor kan tale NATOs sag. Men selvfølgelig vil det ikke være Danmark, der kommer til at sætte retningen for EU's forsvarspolitik - uanset om vi har et forbehold eller ej. 

Et af argumenter for et europæisk forsvarssamarbejde er en slags harmonisering af de forskellige forsvar. Er der ikke fornuft i, at vi indgår i et samarbejde om eksempelvis tankfly, der kan tanke vores jagerfly i luften?

- Selvfølgelig skal vi koordinere med vores allierede, men det er fjollet at gøre det i EU, når hverken briterne eller amerikanerne er med. De er vores vigtigste alliance-partnere, og selvfølgelig skal det foregå i samarbejde med dem. Det er rigtig fint at sikre at både ko-ordinering på det operationelle plan og på indkøb. Det skal bare ikke ske i EU.