Nordjyske mener: Corona er fortid. Men en ny virus kan komme, og så skal vi ikke lave de samme fejl

Forrige mandag var der igen klinke-klonke demonstration foran Christiansborg. 

Formentlig den sidste af slagsen - kommer der færre til den næste, vil der slet ikke være nogen demonstration.  

Der var en til at filme, en demonstrant med en gryde og de tre hjemmelavede protest-plancher fortalte sådan set hele historien om, at protestbevægelsen, der kaldte sig selv frihedskæmpere, nu er en ting fra fortiden. 

Dengang virusset i den grad var nutid, var der tusindvis af grydelåg, og Men In Black stod bag de mest omtalte demonstrationer i nyere dansk historie. Tidligere fik covid-19-opslag Facebook til at eksplodere, i dag er vi videre.

I sidste uge ophævede Sundhedsstyrelsen de sidste restriktioner, og denne jul vil det ikke være adgangsbegrænsning, der holder folk hjemme fra kirken. 

Ingen gider længere at tale om corona. 

Alligevel er vi nødt til at forholde os til det. Og det ville ikke være nogen dårlig ide at nedsætte en kommission med det ene formål at samle erfaringerne op og bruge dem, hvis der en dag skulle dukke en anden virus op et andet sted i verden. 

Det bør vi være meget bedre forberedt på, end tilfældet var i marts 2020. 

Ikke for at pege fingre eller placere ansvar. Det sidste kunne have været på sin plads i mink-sagen, men ellers vil det være nytteløst. 

Nok blev der taget drastiske og ind i mellem også forhastede beslutninger - nedlukningen af Nordjylland som den mest markante bevislige fejlagtige beslutning - men de blev taget af de, der var valgt til det, og overordnet set kom vi fornuftigt gennem corona-årene. Valget viste tydeligt, at en stor del af danskerne var ganske godt tilfredse med Mette Frederiksens styring i krisetiden - også selvom den i mange tilfælde gik mindst til grænsen af mandatet. 

Dyrt var det selvfølgelig, og regningen for alt fra hjælpepakker til ekstrem testkapacitet betaler vi nu i form af inflation og mindre råderum.  

Men nogen betalte en meget højere pris, og ingen mere end børn og unge. Det var dem og deres liv, der blev ramt hårdest af nedlukningerne. De fik nærmest stuearrest i månedsvis - ingen skole, ingen fodbold og ingen fester. For mange fungerede hjemmeundervisning bare ikke, og en hel del mistede faktisk omtrent et års skolegang på den beslutning. 

Den fejl skal ikke gentages. Her burde vi have fulgt Sveriges eksempel, hvor meget godt nok blev lukket ned, men aldrig skolerne. Liv måles ikke kun i kvantitet, men også i kvalitet, og det var set i bagklogskabens klare lys en forkert beslutning at sende en hel generation hjem. 

En overreaktion var også folketingsflertallets beslutning om at fordoble straffen, når lovovertrædelsen kunne kaldes corona-relateret. Formålet var egentlig at forhindre, at folk snød med støtteordninger eller stjal håndsprit  fra hospitaler, men loven blev for vidtgående. 

Nærmest grotesk var dommen til en 30-årig kvinde, der i marts 2021 fik to års fængsel, fordi hun til en demonstration spurgte: Er I klar til at smadre byen på en ikke-voldelig måde?  

Landsretten ændrede heldigvis dommen til 60 dages fængsel, men første dom mindede foruroligende meget om en dom afsagt i et land af den slags, vi nødigt sammenligner os med. 

I bakspejlet er det også let at konstatere, at udskamningen af de, der ikke ville vaccineres, mest havde en negativ effekt, og i den grad skabte splittelse. Politikerne fra næsten alle partier tog del, men var langt fra alene om det - medier og Facebook-krigere bidrog også til den ind i mellem oppiskede stemning, og fronterne blev trukket alt for skarpt op. 

Corona-tiden var på mange måder helt anderledes og enestående, men desværre er en gentagelse ikke usandsynlig. 

Sker det så vil det være dumt at gentage fejlene.