Nordjyske mener: I virkeligheden er der jo ingen, der savner Pyrus

I virkeligheden handlede balladen ikke om Pyrus, men mere om modstanden mod tidens nødvendige gang, og en - nogle gange - sentimental trang til at fastholde det, der var

Lederskribent Anders Sønderup.  <i>Foto: Lars Pauli</i>

Lederskribent Anders Sønderup.  Foto: Lars Pauli

I sidste uge lød han nærmest som en uerstattelig og helt nødvendig del af den danske jul. En jul uden Pyrus på skærmen ville ikke være en rigtig jul. Uanset hvor meget det så end sneede.  

- Det er jo sådan en identitetspolitisk kogalskab, som inficerer alt for mange hjerner. Det er en sygdom, der starter ved at gå alt for længe på universitetet, lød det ophidset fra Liberal Alliances Alex Vanopslagh, der han blev præsenteret for den åbenbart rystende nyhed om, at Pyrus var faldet i unåde på TV2. En ud af de i alt tre julekalendere blev fjernet fra både flow og streaming. 

LA-formanden var ikke alene i raseriet over, at tv-stationen havde vurderet at Pyrus indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås af især børn, som ikke nødvendigvis kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst. 

Men nu er det en ny uge, og nu synes alle at have glemt den bandlyste nisse. Savnet er forsvundet. Underskriftsindsamlingen, Befri pyrus. Bevar pyrus, synes at være gået helt i stå, og intet medie har orket at følge op på sagen, og notere, at det aldrig lykkedes for DK 4 at få lov til at sende et eneste af de 24 afsnit. 

Kærligheden til den berømte nisse stak ikke så dybt.  

I virkeligheden handlede det nemlig ikke om Pyrus, men mere om modstanden mod tidens nødvendige gang, og en - nogen gange - sentimental trang til at fastholde det, der var. 

Det var hverken censur eller cancel culture, der kostede Pyrus karrieren. Han var simpelthen bare blevet for gammeldags til en ny tid, og den skæbne er nok barsk, men også uundgåelig. Meget er sket i Danmark i de 30 år, der er gået siden Pyrus blev optaget, og i 2022 holder det ikke, at et barn bliver malet sort i hovedet, og så bliver mobbet af de hvide børn.

Det er ikke første gang, at flertallet bliver krænkede over, at noget forsvinder af hensyn til de få. 

Vi haft diskussionen før. Med eskimo-isen, flødeboller og de hudfarvede perler. 

Også i de tilfælde var der betydelig vrede på Facebook, også den gang talte politikere om farlig udvikling.

Men det var en nødvendig udvikling, der ikke har kostet nogen noget.  At isen nu hedder Kæmpe Solbær har ikke haft nævneværdig betydning for nationen, og at de tvivlsomme Pyrus-afsnit aldrig igen kommer på landsdækkende tv er en ganske ufarlig udvikling. 

Andet vil givet blive ramt af samme skæbne. 

På TV2 Play kan man stadig finde afsnit af Klovn, hvor Frank og Casper taler sjovt, men ganske nedsættende om negre. 

Det kan godt være, at de afsnit en dag fjernes - ingen ved om, der vil blive grint af dem i fremtiden. 

Tiderne skifter, og meget ændres med årene. Engang sagde alle neger om sorte mennesker - næste generation vil nok kun bruge det som det skældsord, det har været siden de første sorte mennesker kom til landet. 

De kom som slaver, men når de skulle sælges og købes, hed det bare negerhandelen. 

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Nordjyskes holdning.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.