Ny gymnasieaftale udvander indgreb mod mange tosprogede
S har mål om ingen gymnasier med over 30 procent med ikkevestlig baggrund. Ny aftale øger afstanden til målet.
Godt nok har regeringen et mål om, at ingen gymnasier i Danmark skal have en andel af ikkevestlige elever på 30 procent eller højere.
Men den seneste aftale for gymnasierne øger afstanden til Socialdemokratiets mål, når man sammenligner med den forrige aftale, som blev indgået sidste år.
Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet.
For 14 gymnasier, der allerede har en høj andel tosprogede elever, bliver andelen større sammenlignet med effekten af den gamle aftale.
Det gælder eksempelvis Aarhus Gymnasium i Tilst, som tidligere hed Langkær Gymnasium. Her har 56 procent af de elever, som blev optaget i 1.g i 2020, ikkevestlig baggrund.
Andelen skulle med den gamle aftale være faldet til 33 procent, men bliver med den nye aftale 41.
Og det vil dermed også have en effekt på integrationen, at man vælger den nye aftale fremfor den fra sidste år, medgiver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
- Ja, det giver sig selv, at det gør den dårligere. Jeg forsøger ikke at forklejne, at konsekvensen ved at skabe den højere tryghed i modellen har den betydning, at den er mindre effektiv til at fordele, siger hun til Jyllands-Posten.
Ministeren henviser til, at aftalen fra sidste år lagde op til at fordele elever efter lodtrækning, hvilket kunne give de unge en lang transporttid.
I dag er den maksimale transporttid, der må være til gymnasiet, 60 minutter, men med tillægsaftalen bliver den nedsat til 45 minutter.
Får en kommende gymnasieelev ikke en af sine fire prioriteter, kan vedkommende få en plads på et gymnasie, der ligger op til tre kvarter væk.
Børne- og undervisningsministeren fastholder, at aftalen er god, selv om den ikke bringer regeringen i mål med en maks-andel på 30 procent ikkevestlige indvandrere inden 2030.
- Vi vil gerne længere end det, vi kommer nu, men taget i betragtning, at vi ikke er i 2030 endnu, men i 2022, så mener jeg, det her er et gevaldigt godt første skridt på vejen, siger hun til Jyllands-Posten.
Aftalen fra sidste år begyndte at vakle, efter at Dansk Folkeparti trak sin støtte, og De Radikale ville have ændret i aftalen for at blive.
/ritzau/
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.