Ny hjemmeside skal klæde vælgere på til folkeafstemning

På hjemmesiden 1juni.dk kan borgere finde svar på, hvorfor og hvornår Danmark fik forsvarsforbeholdet.

Der er folkeafstemning om forsvarsforbeholdet 1. juni. Man modtager et valgkort med posten fra den kommune, man bor i. (Arkivfoto). <i>Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix</i>

Der er folkeafstemning om forsvarsforbeholdet 1. juni. Man modtager et valgkort med posten fra den kommune, man bor i. (Arkivfoto). Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Det kan være svært at finde ud af, hvad der er op og ned, når talen falder på folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Men der er hjælp at hente på en ny hjemmeside, som skal klæde borgerne på til afstemningen 1. juni.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

På www.1juni.dk kan borgere blandt andet finde information om, hvad vi stemmer om, og hvilke konsekvenser der er ved at stemme enten ja eller nej.

Man kan få svar på, hvorfor, hvordan og hvornår Danmark fik forsvarsforbehold.

Der er også svar på en række spørgsmål om, hvordan stemmeprocessen foregår. Bland andet hvordan man får sit valgkort, hvor man skal stemme, og hvem der kan stemme.

Hjemmesiden er udarbejdet af Udenrigsministeriet. Det er den myndighed, der står for oplysningsindsatsen frem til folkeafstemningen.

Danmarks forbehold på forsvarsområdet i EU stammer fra 1993, hvor vælgerne stemte ja til Edinburgh-aftalen.

Det betød, at Danmark godkendte Maastricht-traktaten fra året før, men med fire forbehold: det fælles forsvar, euroen, retssamarbejdet og unionsborgerskab.

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vedrører forsvarsområdet. Danmark kan dog deltage i mere generelle samtaler om forsvarspolitikken i EU.

Vi har ikke stemmeret i ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles.

Danmark deltager ikke i EU's militære operationer og finansierer dem ikke. Vi stiller heller ikke med soldater og militært udstyr til EU-ledede indsatser i konfliktområder.

Militære missioner er eksempelvis kamp mod pirater ud for Somalias kyst og fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina.

Hvis Danmark stemmer ja og afskaffer forsvarsforbeholdet, betyder det, at vi kan være fuldt med i EU's fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde.

Stemmer vi nej, består forbeholdet.

Folkeafstemningen kommer på baggrund af den politiske aftale, der blev indgået som del af et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik 6. marts. Bag aftalen står regeringen, Venstre, De Konservative, SF og De Radikale.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden