Økonomer: Kun hårdt trængte bør indefryse elregning

Husholdninger, der har mulighed for at betale energiregningen, bør gøre det, mener økonom.

Ni partier præsenterede fredag en inflationshjælpepakke til danskerne. <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Ni partier præsenterede fredag en inflationshjælpepakke til danskerne. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Med inflationshjælpepakken, der har fået navnet vinterhjælp, bliver det muligt for virksomheder og husholdninger at indefryse betalingen for en del af deres energiregninger.

Ifølge økonomer er ordningen primært attraktiv for husholdninger, der er økonomisk hårdt presset.

- Det vil være en attraktiv ordning for de husholdninger, der er allermest klemt - dem, der ikke nødvendigvis har likviditeten og pengene til at betale den kommende regning her i vintersæsonen, siger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank.

Brian Friis-Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank mener også, at ordningen er tiltænkt de mest trængte, som kommer til at kæmpe med energiregningerne.

Han understreger, at man skal huske, at pengene skal betales tilbage på et senere tidspunkt.

- Der er umiddelbart tale om en rente på to procent. Der skal man huske, at uanset hvilken rentesats der lægges på - og som basalt set gør det dyrere i sidste ende at betale energiregningen - så kommer der også et lån, der skal betales tilbage på et senere tidspunkt, siger han.

Brian Friis-Helmer mener, at det er bedst at betale sin energiregning, hvis man har luft i budgettet til det.

- Har man pengene stående på sin kontor som en opsparing, så vil det fornuftigste alt andet lige være, at man må tære på opsparingen og betale energiregningen, siger han.

Indefrysningen gælder for regninger i en periode på 12 måneder, og det indefrosne beløb kan tilbagebetales til energiselskaberne over en periode på fire år.

Forinden er der mulighed for en afdragspause på et år.

Husholdningerne skal betale en rente på to procent for det indefrosne beløb.

Mathias Dollerup Sproegel mener, at hvis man sammenligner ordningen med et lån i banken, vil ordningen formentlig være lidt billigere.

Han påpeger dog, at man med ordningen ikke får stillet sikkerhed for, om man kan tilbagebetale lånet.

- Hvis man går ned i banken, så vil man også få en kreditvurdering og dermed vil man fra bankernes side vurdere, om man kan tilbagebetale det her lån.

- Det vil man ikke kunne gøre fra statens side, siger han.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden