Officerer: Dansk Forsvar yder maksimalt allerede

Der skal enten flere styrker eller fravalg til, hvis Forsvaret skal på EU-mission nu, siger officer-formand.

Hvis dansk Forsvar skal på militære EU-missioner, kræver det uddannelse af flere soldater, eller at andre opgaver fravælges, fortæller formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark. Billedet er fra et pressemøde på Antvorskov Kaserne i april. (Arkivfoto). <i>Claus Bech/Ritzau Scanpix</i>

Hvis dansk Forsvar skal på militære EU-missioner, kræver det uddannelse af flere soldater, eller at andre opgaver fravælges, fortæller formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark. Billedet er fra et pressemøde på Antvorskov Kaserne i april. (Arkivfoto). Claus Bech/Ritzau Scanpix

Danske soldater kan blive sendt på militære missioner for EU, efter at det onsdag aften står klart, at et stort flertal vil afskaffe dansk EU-forbehold på forsvarsområdet.

Men der kan ikke uden videre sendes danske styrker afsted. Det kræver i hvert fald, at politikerne så enten fravælger en eksisterende opgave eller skaber styrkerne til det.

Sådan lyder det fra Niels Tønning, der er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark.

- Vi ser lige nu et Forsvaret, der yder alt, hvad det overhovedet er i stand til. Så hvis man vil mere, kræver det mere.

- For mig at se vil Nato altid komme i første række. Hvis vi har styrker dedikeret til Nato, kan vi ikke også bruge dem i EU, siger han.

Danmark har soldater til stede i Letland og har flåde og fly i Natos fremskudte forsvar. Ifølge officer-formanden er soldaterne udsendt med cirka et år eller halvandet års mellemrum, og det slider på dem.

- Det kan Forsvaret ikke blive ved med at holde til. Så slider man på kampkraften uden at få den genopbygget, uddannet og trænet igen, siger Niels Tønning.

Det, der bliver behov for i EU-regi, er i højere grad blødere missioner, vurderer Niels Tønning.

Han nævner som eksempel kapacitetsopbyggende missioner, hvor man hjælper med at dygtiggøre andre landes forsvar, samt beskyttelsesopgaver, minerydning og fredsbevarende missioner.

Danmark kan desuden deltage i opgaver på cyberområdet.

- En operativ indsættelse i større skala og med egentlig våbenanvendelse er ikke noget, EU er klar til.

- Man skal tænke på, at Nato er en forsvarsalliance. EU er en politisk alliance mest af alt, så man vil slet ikke kunne genere den kampkraft, siger Niels Tønning.

Der kan være nogle specialer, som Danmark vil have svært ved at hjælpe med, og det kan eksempelvis være opbygning af landbrugsaktiviteter i fattige lande.

- Det er ikke en kernekompetence i Forsvaret, konstaterer officer-formanden.

Ifølge ham kan danske soldater - såfremt der stod en færdiguddannet enhed klar i beredskab med det nødvendige udstyr - kunne udsendes med måneders varsel.

Nu, hvor EU-forbeholdet ser ud til at blive fjernet, vil det på kort sigt betyde, at Danmark vil skabe en repræsentation ved EU-hovedkvarteret, forklarer Niels Tønning.

Og så skal Danmark se på, hvor mange af de eksisterende missioner man ønsker at byde ind på.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.