OVERBLIK: Sådan fungerer valgmatematikken

Modsat kommunal-, regionsråds- og europaparlamentsvalg kan partier ikke indgå valgforbund ved folketingsvalg.

De 175 mandater til Folketinget, der vælges i Danmark, kan opnås gennem de 135 kredsmandater og de 40 tillægsmandater. Derudover vælges fire mandater på Grønland og Færørerne. (Arkivfoto). <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

De 175 mandater til Folketinget, der vælges i Danmark, kan opnås gennem de 135 kredsmandater og de 40 tillægsmandater. Derudover vælges fire mandater på Grønland og Færørerne. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er noget at et matematisk puslespil, der lægges, når det opgøres, hvor mange mandater de forskellige partier får i den kommende folketingsperiode.

Her kan du få et overblik over, hvilke forskellige metoder de 175 mandater i Danmark fordeles efter (dertil kommer yderligere fire mandater, som fordeles mellem Grønland og Færøerne):

* Der er tre måder, et parti kan blive valgt til Folketinget på: Enten skal det have så mange stemmer i en storkreds, at det giver ret til et såkaldt kredsmandat.

* Dem er der 135 af, som er fordelt på de 10 storkredse, og som sikrer, at alle egne af lande bliver repræsenteret.

* Alternativt skal det opnå mindst to procent af stemmerne på landsplan. Det er det, der kaldes at komme over spærregrænsen. Hvis det sker, får partiet mindst fire af de 40 såkaldte tillægsmandater.

* Tillægsmandaterne fordeles efter kredsmandaterne, således at den samlede fordeling af mandater svarer bedst muligt til fordelingen af stemmer på landsplan.

* Endelig kan et parti komme i Folketinget ved at opnå mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer afgivet per kredsmandat i to ud af tre landsdele.

* Kredsmandaterne fordeles efter metoden d'Hondts, som er en såkaldt forholdstalsmetode. Det betyder, at 10 procent af stemmerne bliver til 10 procent af mandaterne. Men da man ikke kan få for eksempel 2,3 mandater, tilpasses stemmefordelingen til hele mandater.

* Det sker ved, at man dividerer kandidaternes/partiernes samlede antal stemmer med en. Herefter dividerer man to, tre, fire, fem og så videre. Det får man en masse tal ud af: de såkaldte kvotienter, som skal bruges til at fordele mandaterne.

* Det er også muligt for kandidater at stille op til Folketinget som løsgænger. Det vil sige, at kandidaten ikke stiller op for et parti. Her er det dog kun kredsmandaterne, der er i spil.

* Det kræver typisk 15.000-20.000 personlige stemmer for en løsgænger at sikre et kredsmandat. Det præcise påkrævede stemmeantal afhænger af, hvor mange stemmer, der er afgivet i den storkreds, hvor løsgængeren er opstillet.

* Sidste gang, det lykkedes en løsgænger at blive valgt i Folketinget, var i 1994, da Jacob Haugaard fik 23.253 personlige stemmer.

* Til kommunalvalg, regionsrådsvalg og europaparlamentsvalg er det muligt for partierne at indgå i valgforbund. Dette er ikke muligt ved folketingsvalg.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet, denstoredanske.lex.dk, ft.dk.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.