Pædagoger: Ny økonomiaftale mangler penge til stigende udgifter

Manglende ressourcer til det specialiserede socialområde ender med at tære på hele børneflokken, siger Bupl.

Det stigende antal af børn er ikke den eneste grund til at udgifterne i kommunerne stiger, men alligevel er det kun der, hvor pengene følger med, mener pædagogernes fagforening, Bupl. (Arkivfoto). <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

Det stigende antal af børn er ikke den eneste grund til at udgifterne i kommunerne stiger, men alligevel er det kun der, hvor pengene følger med, mener pædagogernes fagforening, Bupl. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det kan være børnene, som kommer til at stå for skud i økonomiaftalen, som Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen indgik onsdag aften.

Det skriver pædagogernes fagforening, Bupl, i en pressemeddelelse.

For selv om der i den nye aftale følger penge med til at dække et stigende antal børn, er der ikke sat penge af til at dække de stigende udgifter til det specialiserede socialområde.

Formand Elisa Rimpler varsler, at det kan komme til at betyde, at pædagoger må flytte ressourcer fra de øvrige områder i institutionerne.

- Det er dybt bekymrende i en tid, hvor vi netop har brug for at forebygge den stigende mistrivsel blandt børn og unge, siger hun i pressemeddelelsen.

Hun køber ikke præmissen om, at man kan få mere velfærd for pengene, ved at kommunerne får større frihed på dagtilbud- og skoleområdet. Der skal faglighed til for at udnytte friheden, og den koster penge.

- Forudsætningen for, at kommunerne kan bruge den større frihed til at sikre kvaliteten på børneområdet, er netop investeringer i faglighed og hjælp til rekrutteringsindsatsen. D et er uholdbart, hvis aben og ansvaret igen ender hos i forvejen belastede medarbejdere, siger hun.

Ifølge Elisa Rimpler betyder aftalen, at "vi nu ser ind i deciderede velfærdsforringelser".

- Årets økonomiaftale er desværre et tilbageskridt i en ellers begyndende genopretning. Hvis vi ikke udvikler velfærden, afvikler vi den, siger hun.

Det tog et sidste langt og sejt forhandlingstræk for at komme i hus med en ny økonomiaftale. En af udfordringerne har været, hvor man skulle finde pengene til det større antal ældre og børn.

Parterne kom til sidst i mål med, at 1,4 milliarder kroner skulle skæres fra kommunernes anlægsudgifter. Anlægsudgifterne går blandt andet til at bygge nye skoler og daginstitutioner.

Servicerammen steg til gengæld med 1,3 milliarder kroner. De penge går til driften af de kommunale institutioner som for eksempel løn til pædagoger og lærere.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden