Det erkender formanden for EU-Parlamentet, Roberta Metsola, på et pressemøde i Statsministeriet.

Klimaspørgsmålet er blevet fortrængt af andre dagsordener, der bekymrer borgerne mere.

- I nogle lande er sikkerhed den største bekymring. Andre steder er det boligmarkedet eller beskæftigelsen, man er mest bekymret for, siger hun og fortsætter:

- Hvis man sætter de tre elementer sammen, er det samlet set det, vi blev bedt om at levere på ved valget i juni sidste år.

Udtalelserne falder fra Metsola, mens hun er på besøg med EU-Parlamentets formandskonference i København forud for det danske EU-formandskab.

Her bliver Roberta Metsola spurgt til, hvorfor EU bakser med at enes om et nyt klimamål for 2040 - og hvorvidt det skal være på 90 procents reduktion.

Roberta Metsola forklarer, at EU-Parlamentet har fået et nyt mandat fra vælgerne i forhold til den sidste valgperiode.

-Det her er en diskussion, der er drevet af mange faktorer og særligt hvilke prioriteter, der fylder i ens eget lokalområde, siger hun.

Det er en henvisning til bekymringerne for boliger, sikkerhed og arbejdspladser.

Roberta Metsola mener, at borgerne har sendt et signal til politikerne i unionen om, at klimapolitikken ikke må ske på bekostning af indsatser mod de problemer.

- Vi kan ikke fortsætte med at skubbe mod klimamålene uden at adressere hovedbekymringerne i de lande, hvor fattigdomsgabet vokser, for så har vi ikke svaret på vores borgeres bekymringer, siger hun.

I stedet bør klimatiltag og -perspektiver indtænkes i resten af politikken.

- Vi kan ikke længere adskille økonomien fra klimaet. I mange år gjorde vi det. Hvor vi talte om økonomisk vækst, investeringer og konkurrenceevne i et separat spor fra klimaet, siger Metsola.

Det skal stoppes, lyder det.

For eksempelvis kan konkurrencedygtighed handle om at få billig, grøn energi.

/ritzau/