Partier gør op med årtiers pengepolitik for at finansiere forsvar

Milliardstort løft af det danske forsvar finansieres ved at justere budgetlov, så statens underskud kan øges.

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik underskrives i Statsministeriet i København. Udover statsminister Mette Frederiksen deltager Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, SF's formand Pia Olsen Dyhr, Radikales formand Sofie Carsten Nielsen og Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen. <i>Emil Helms/Ritzau Scanpix</i>

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik underskrives i Statsministeriet i København. Udover statsminister Mette Frederiksen deltager Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, SF's formand Pia Olsen Dyhr, Radikales formand Sofie Carsten Nielsen og Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen. Emil Helms/Ritzau Scanpix

For at finde pengene til at øge det danske forsvarsbudget bryder regeringen med årtiers økonomisk tradition blandt skiftende regeringer om at holde balance på offentlige budgetter.

For at have råd til at opruste det danske forsvar er regeringen, Venstre, De Konservative, De Radikale og SF nemlig enige om, at man fremover kan planlægge med underskud på helt op til en procent af strukturelt BNP.

- Det er en ret voldsom ændring i den måde, man har kørt den offentlige sektors økonomi igennem mange år, siger Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Han er desuden tidligere overvismand i Det Økonomiske Råd.

Beslutningen bryder ikke bare med en lang tradition i den danske pengepolitik. Den afviger også fra det forståelsespapir, som regeringen og støttepartierne blev enige om under regeringsdannelsen.

Her står der, at regeringens økonomiske politik blandt andet vil basere sig på, at "der er balance på de offentlige finanser i 2025 og 2030".

Der er opstået et behov for at finde flere penge, efter at partierne søndag blev enige om om at forsvarsudgifterne i 2033 skal udgøre to procent af BNP.

Det betyder ifølge beregninger fra Finansministeriet, at der på det tidspunkt skal findes omtrent 18 milliarder kroner mere om året.

På pressemødet, hvor forsvarsaftalen blev præsenteret, varslede statsminister Mette Frederiksen (S), at uanset hvem der sidder i regering de næste år, vil der skulle laves "svære prioriteringer".

Hun noterede dog, at man har valgt at tillade et underskud fremfor eksempelvis at spare på velfærdsydelser.

Både Venstre og De Konservative har udelukket, at de ønsker, at milliarderne skal findes ved at hæve skatterne.

Men uanset hvad, siger Michael Svarer, vil de stærkt forøgede forsvarsbudget betyde, at muligheden for at bruge penge på skattelettelser, grøn omstilling og velfærd bliver dårligere.

- De 18 milliarder er penge, som skal skaffes år efter år efter år. Det kan godt lade sig gøre, men det er ikke nogen let øvelse, for det er virkelig mange penge, siger Michael Svarer.

- Det kommer til at kræve meget hårde prioriteringer af politikerne. Men det er jo ikke de nuværende politikere, der skal prioritere det, det er fremtidens. Så man skyder det frem foran sig.

Michael Svarer sammenligner muligheden for, at staten kan køre med underskud, med en kassekredit. Den har man mulighed for at bruge, hvis det bliver nødvendigt.

- De år, hvor der bliver underskud, kan man låne pengene. Og hvis der kommer rigtig mange år med underskud, så skal man låne flere penge, og så stiger gælden, siger Michael Svarer.

- Danmark har en relativ lav gæld i forhold til BNP, så det kan man godt gøre, uden at det er dramatisk.

- Men det betyder selvfølgelig, at jo større gælden bliver, jo mere udsat bliver man også overfor fremtidige rentestigninger, siger han.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.