Politik

Peder Hvelplund om ny regering: - Det ser dystert ud

Danmarks kommende regering får hårde ord med på vejen, kort før den præsenterer sit regeringsgrundlag

Peder Hvelplund er valgt i Nordjylland, men kan muligvis se ind i en regeringsperiode, hvor han står til at få begrænset indflydelse.
Peder Hvelplund er valgt i Nordjylland, men kan muligvis se ind i en regeringsperiode, hvor han står til at få begrænset indflydelse. Foto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 10:28

NORDJYLLAND: En markant højredrejning, kulsort politik og dystre udsigter. 

Helt ude på venstrefløjen er der ikke megen optimisme at spore på dagen, hvor den nye SVM-regering præsenterer sit regeringsgrundlag.

- Det er rigtig dårlig nyt for ligheden og velfærden. For klima, natur og miljø. Socialdemokratiet ser ud til at foretage en markant højredrejning og skabe en centrumhøjre-regering frem for at bruge det rød-grønne flertal, der er, siger gruppeformand for Enhedslisten, Peder Hvelplund, til Nordjyske og fortsætter:

- Det får direkte konsekvenser for især mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og de fattigste i Danmark.

Han mener ikke kun, det er et strategisk valg, men i høj grad et politisk valg fra Socialdemokratiets side. Et valg om en markant højredrejning

- Det gør, at vi har endnu mere brug for en stærk opposition til venstre for S, der kan slås for velfærden, klimaet og de fattigste i vores samfund, for den position har Socialdemokratiet forladt.

Peder Hvelplund fortæller, at Enhedslisten vil være i konstruktiv opposition til regeringen og vil prøve at få indført politik, hvor man kan. Men det kan blive svært.

- Ja, med de konturer, der tegner sig, ser det dystert ud. Især for klima, miljø og velfærd. Men vi vil prøve at presse på, siger Hvelplund.

Onsdag kl. 12 præsenteres regeringsgrundlaget for pressen på Marienborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden