Pia K uden for DF-ledelse: Vil være Messerschmidts rådgiver

Kjærsgaard har gjort sit for at skabe ro i partiet, siger hun. Nu skal andre stoppe "tummel og ultimatummer".

Dansk Folkepartis folketingsgruppe holder møde <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Dansk Folkepartis folketingsgruppe holder møde Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pia Kjærsgaard (DF) bliver ikke en del af ledelsen i Dansk Folkeparti. Adspurgt om hun ærgrer sig, svarer hun:

- Nej, det gør jeg ikke, fordi det jeg kan gøre, det er at bakke alt det op, jeg kan. Og det vil jeg naturligvis gøre, siger hun før partiets gruppemøde tirsdag.

Hendes rolle bliver at bakke op om formand Morten Messerschmidt (DF) og rådgive ham, fortæller hun.

- Jeg har trods alt en vis erfaring som formand og leder, og det tager han altid positivt imod. Og det er jeg selvfølgelig glad for, siger hun.

Pia Kjærsgaard håber, at der nu bliver ro i partiet og siger, at hun nu har gjort sit.

- Nu håber jeg så, at andre vil gøre det samme, fordi for mig har det altid været vigtigt, at man ikke sætter personen over partiet.

- Og det synes jeg godt nok, der er nogle, der har gjort den seneste tid, siger partistifteren.

Hun mener, at der har været meget "tummel og ultimatummer", men vil ikke kommentere, hvem der har skabt det.

Pia Kjærsgaard har flere gange haft sammenstød med andre partimedlemmer, herunder seneste Marie Krarup, der fortalte pressen: "I kan jo sende mig en sms, hvis Pia går i pressen".

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.