Trusler om valg ender i status quo i aftale om kontanthjælp

EL og SF har kæmpet for at afskaffe kontanthjælpsloftet, som i stedet omdannes, uden at ydelser ændres særligt.

For Enhedslisten og SF har det været centralt, at kontanthjælpsloftet blev afskaffet. Partierne har truet med et valg, hvis deres mærkesager ikke blev imødekommet. <i>Philip Davali/Ritzau Scanpix</i>

For Enhedslisten og SF har det været centralt, at kontanthjælpsloftet blev afskaffet. Partierne har truet med et valg, hvis deres mærkesager ikke blev imødekommet. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det har føget med trusler om valg og ultimative krav i spørgsmålet om sociale ydelser.

Tirsdag er det lykkedes regeringen at indgå en aftale, der betyder, at kontanthjælpsloftet omdannes til en indkomsttrappe. Trappen lægger et loft over, hvor meget en borger kan få i offentlige ydelser.

Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde, hvor der præsenteres en aftale, som har været længe ventet.

- Vi afskaffer kontanthjælpsloftet og indfører i stedet en indkomsttrappe. Det betyder, at der fortsat vil være en økonomisk gevinst ved at komme i arbejde, og at man heller ikke kan modtage ydelser i ubegrænset omfang.

- Det betyder, at vi hjælper børnene, og at mange flere børn kan deltage i kultur- og fritidstilbud på lige fod med deres jævnaldrende kammerater, som har forældre i arbejde, siger Hummelgaard.

Samlet set vil aftalen løfte 9200 ud af 40.000 børn ud af lavindkomstgruppen i kontanthjælpssystemet ifølge Beskæftigelsesministeriet.

For Enhedslisten og SF har det været centralt, at kontanthjælpsloftet blev afskaffet. Partierne har truet med et valg, hvis deres mærkesager ikke blev imødekommet.

Kontanthjælpsloftet omdannes i aftalen til et indkomstloft, som betyder, at der ikke bliver pillet ved, hvor meget borgerne kan få i ydelse, siger ministeren.

- Grundlæggende er der ikke noget i aftalen, som piller ved forsørgelsestaksterne, siger han.

Formuegrænsen for at modtage kontanthjælp hæves fra 10.000 kroner til 12.000 kroner per borger. Det bliver muligt at arbejde mere uden modregning, og modtagere får ret til statsbetalt medicin efter ét år.

Aftalen koster knap en halv milliard kroner ekstra, hvoraf en del findes ved at afskaffe boligstøtte ved forældrekøb. De resterende knap 400 millioner kroner forhandles der om i finansloven for næste år.

Det nye system skal træde i kraft snarest muligt og senest 1. januar 2024. Indtil da forlænges det midlertidige børnetilskud, som gøres permanent i aftalen.

En del af tilskuddet øremærkes til fritidsaktiviteter som fodbold, spejder og børnefødselsdage, hvilket betyder, at borgerne skal søge om pengene.

Aftalen er indgået af de røde partier, hvilket betyder, at den risikerer at blive rullet tilbage, hvis der bliver et magtskifte. Ministeren har ellers kaldt det "centralt" at gøre aftalen bred.

- Det er synd og skam, at vores underste sikkerhedsnet er en kastebold i det politiske landskab. Men jeg må erkende, at det ikke har været muligt at komme de meget store forskelle overens, siger han.

En anden ydelse, som Enhedslisten vil af med, er en regel, der pålægger kontanthjælpsmodtagere at arbejde mindst 225 timer om året, hvis de skal undgå at blive trukket i ydelser. Den bliver bevaret.

Regeringens forslag om en 37 timers arbejdspligt for nytilkomne er heller ikke blevet en del af aftalen, selv om ministeren tidligere har kaldt det "helt afgørende".

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden