Prisstigninger efterlader kommuner med milliardregning

Priserne ser ud til at stige mere, end man troede i maj. Det kan ramme kommunernes økonomi.

Prisniveauet er steget mere, end man kunne forudsige, siden regeringen og kommunerne indgik en økonomiaftale for 2023 tilbage i maj måned. Derfor vil Martin Damm (til venstre), der er formand for KL, nu have regeringen til at finde flere penge, så kommunerne kan få dækket den ekstra regning til blandt andet energi. <i>Martin Sylvest/Ritzau Scanpix</i>

Prisniveauet er steget mere, end man kunne forudsige, siden regeringen og kommunerne indgik en økonomiaftale for 2023 tilbage i maj måned. Derfor vil Martin Damm (til venstre), der er formand for KL, nu have regeringen til at finde flere penge, så kommunerne kan få dækket den ekstra regning til blandt andet energi. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun forbrugerne, der er hårdt ramt af de galopperende priser på energi og fødevarer.

Også kommunerne skal bruge benzin og diesel til vognparken, til at varme kommunale bygninger op og til at købe mad til institutioner og plejehjem.

Derfor står de med en ekstraregning, der løber op i 1,4 milliarder kroner i år og 600 millioner kroner i 2023, hvis man tager udgangspunkt i Finansministeriets seneste skøn for den økonomiske udvikling.

Det ligger en del højere end i maj måned, da regeringen og kommunerne forhandlede om rammerne for den kommunale økonomi.

Derfor har Kommunernes Landsforening (KL) nu henvendt sig til regeringen for at få dækket ekstraudgifterne.

Det fortæller Martin Damm, der er formand for KL og borgmester i Kalundborg Kommune.

- Vi hejste flaget allerede, da vi forhandlede kommuneaftalen med regeringen i foråret. Vi troede dengang ikke på, at vurderingen af prisstigningstakten ville holde stik, og det gjorde det jo så heller ikke.

- Regeringen har selv i dens seneste Økonomiske Redegørelse i august opjusteret forventningerne til prisstigningerne i år og i 2023, og det løber altså op i en anselig merudgift for kommunerne, siger Martin Damm.

Han og de øvrige borgmestre i landet er lige nu i gang med at udarbejde budgetter for næste år - vel vidende, at udgifterne formentlig bliver højere, end der er lagt op til.

- Men vi har fra KL sendt en vejledning ud til kommunerne, hvor vi anbefaler at lægge budget ud fra det gamle prisskøn, som kommuneaftalen bygger på. Ellers ville vi skulle ud i nogle voldsomme nedskæringer.

- Det her er heller ikke noget, den enkelte kommune kan løse. Det er en ekstraordinær situation, der kræver en national løsning, siger Martin Damm.

Kommunerne forhandlede sig i foråret frem til, at man fik lov at bruge 1,3 milliarder kroner mere på velfærd i 2023.

Beløbet skulle blandt andet dække den forventede merudgift ved, at der bliver flere børn og flere ældre.

Men med udsigten til den uventede, inflationsbetingede ekstraregning på sammenlagt to milliarder kroner, kan ekstrabevillingen være spist op, inden den når at blive brugt.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.