Professor kalder ordvalg i afstemning forvirrende: Kan misforstås

Det er "forvirrende", at der ikke specifikt står "EU" i afstemning om forsvarsforbeholdet, mener professor.

Det kunne godt have været mere klart, at afstemning om forsvarsforbehold handler om EU, mener professor. (Arkivfoto.) <i>Yves Herman/Reuters</i>

Det kunne godt have været mere klart, at afstemning om forsvarsforbehold handler om EU, mener professor. (Arkivfoto.) Yves Herman/Reuters

Der er flere problematiske elementer i det spørgsmål, som bliver stillet den 1. juni, hvor der bliver holdt folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet.

Det mener professor i statskundskab på Aarhus Universitet Derek Beach, som blandt andet har beskæftiget sig med folkeafstemninger.

- Jeg synes, at det er ret uklart, og der kan være nogle vælgere, som misforstår det, siger han.

Ordlyden af spørgsmålet blev offentliggjort onsdag.

Kritikken har fra nej-siden været ganske hård mod spørgsmålet, som kommer til at lyde:

- Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?

Når Beach ser på formuleringen, undrer han sig over ordet "europæisk".

- Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man ikke siger "EU". Eller jo - jeg kan godt forstå det politisk. Men jeg kan ikke forstå det spørgsmålsmæssigt, for det er simpelthen forvirrende, siger han.

Beach understreger, at langt størstedelen formentlig godt ved, hvad de stemmer om, når de går ind i stemmeboksen.

Men spørgsmålet skulle i hans øjne langt mere præcist have fastslået, at der findes et EU-forbehold nu, og at det er det, der stemmes om.

- Der kan være nogle vælgere, som sammenblander Nato med en EU-hær, siger han.

Professoren henviser til et arbejde, som blev lavet inden den britiske afstemning om udtræden af EU i 2016.

Her var nogle af kriterierne, at spørgsmålet skulle være let at forstå, præcist og ikke tvetydigt.

Beach foreslår, at man kunne have skelet til brexitafstemningen og haft to valgmuligheder, hvor den ene lyder at bevare forbeholdet, og den anden handler om deltagelse i EU-samarbejdet om forsvarspolitik.

Ifølge Beach er der i øvrigt ikke mange svar at hente i forskningen, hvis man vil vide, hvor stor betydning formuleringen rent faktisk har, når folk sætter deres kryds i en folkeafstemning.

Men det kan ikke afvises, at det får en effekt.

- Hvis det her rent faktisk er fifty-fifty, så vil jeg ikke udelukke, at det kan betyde en eller to procent, siger han.

- Men det er spekulation fra min side. For hvis man skulle have evidens for formuleringers betydning i folkeafstemninger, skulle man lave et eksperiment i en folkeafstemning, hvor halvdelen stemmer på et spørgsmål, og en anden halvdel stemmer på et andet spørgsmål tilfældigt. Og det kan man selvfølgelig ikke.

Tænketanken Europa har flere gange lavet meningsmålinger om danskernes forhold til EU og forsvaret. Her svarede folk ganske forskelligt afhængigt af spørgsmålet.

En måling fra februar 2021 viste ifølge Altinget, at 54 procent gerne ser Danmark "gå med i et tættere og forpligtende europæisk forsvarssamarbejde", mens 29 procent er imod.

Men bliver de spurgt, om de vil bevare forsvarsforbeholdet, svarer 45 procent ja, mens 31 procent vil afskaffe det.

Der er imidlertid stor forskel på at blive spurgt i en "hypotetisk situation" og ved et rigtigt valg, understreger Beach.

Tænketanken selv mener også, at det er begrænset, hvad meningsmålingen kan bruges til, hvis man vil forstå betydningen af specifikke formuleringer i en folkeafstemning.

- Undersøgelsen belyser det paradoks, at der er en del danskere, som ønsker et forpligtende samarbejde på forsvarsområdet, samtidig med at en del danskere ønsker at beholde forsvarsforbeholdet, siger chefanalytiker hos tænketanken Ditte Sørensen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden