Professor: Muligt at fratage justitsminister ret til at tiltale

Embedsmænd skal undersøge, hvorvidt påtalekompetence i særlige sager stadig skal være justitsministerens.

I dag er det justitsminister Mattias Tesfaye (S), der har påtalekompetencen i forhold til særlige straffesager, blandt andet  den om Forsvarets Efterretningstjeneste. Men det kan måske komme til at ændre sig. (Arkivfoto). <i>Philip Davali/Ritzau Scanpix</i>

I dag er det justitsminister Mattias Tesfaye (S), der har påtalekompetencen i forhold til særlige straffesager, blandt andet den om Forsvarets Efterretningstjeneste. Men det kan måske komme til at ændre sig. (Arkivfoto). Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det er muligt at ændre straffeloven, så det er undtagelsen snarere end reglen, at justitsministeren er inde over særlige straffesager som den om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Det siger Sten Schaumburg-Müller, der er professor i medieret på Syddansk Universitet.

- Det er en model, hvor man kan sige, at justitsministeren ikke blander sig, men kan blande sig - og så skal han orientere Folketinget, siger han.

I dag er det justitsministeren, der har påtalekompetencen. Men det kan måske komme til at ændre sig.

Diskussionen er blusset op igen, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) har meddelt, at man vil kigge på justitsministerens rolle, så han ikke længere skal beslutte, om der skal rejses tiltale i helt særlige straffesager.

I sine afsluttende bemærkninger under afslutningsdebatten i Folketinget mandag aften sagde hun, at embedsmænd er gået i gang med at se på ordningen i forlængelse af sagen mod folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen (V), der er sigtet for at videregive højt klassificerede oplysninger.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) vil ifølge statsministeren indkalde partier til drøftelser.

Hvis ordningen ændres, kan det ifølge Sten Schaumburg-Müller umiddelbart holde justitsministeren ude af sagerne og fritage den til enhver tid siddende regering fra beskyldninger om for eksempel at forfølge en oppositionspolitiker, som det er tilfældet i Claus Hjort-sagen.

Spørgsmålet er, siger han, om der ikke altid vil være nogle sager, hvor det vurderes, at en justitsminister skal blande sig.

- Grunden til, at man har sådan et system, hvor justitsministeren er inde over, er, at hvis der er en sag om landsforræderi eller et omtåleligt forhold til en fremmed magt, vil justitsministeren kunne sige, at nu rejser vi ikke tiltale, for det vil være skadeligt for Danmark.

- Det er jo politiske vurderinger, der kan foretages, og som kan foretages med den nuværende ordning. Det kan man jo godt argumentere for, er en fordel, siger han.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.