Professor: Statsministeren bryder ikke med den danske model

Statsministeren har flere gange åbnet for at diskutere offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer ikke i karambolage med den danske model, når hun gerne vil bringe spørgsmålet om lønnen til ansatte i den offentlige sektor ind på Christiansborg.

Det siger Henning Jørgensen, der er professor emeritus i arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

- Vi har ikke noget, der hedder den danske model i den offentlige sektor. Det er decideret vrøvl. Den danske model er en privatsektormodel, siger Henning Jørgensen.

- I den offentlige sektor er det politisk bestemt, hvad vi har af forhandlingsmodel, lønindplacering af grupperne og arbejdsvilkår. Det er et politisk spørgsmål, siger han.

Statsministeren mener, at "vi skal turde tage diskussionen om løn- og arbejdsvilkår".

Det sagde hun senest under debatten mellem de tre statsministerkandidater søndag aften på DR.

- Hvis ikke vi lader det være en del af den politiske diskussion, tror jeg ikke, vi løser de problemer, der er, sagde hun.

Statsministerens udtalelser er blevet kritiseret for at bryde med den danske model.

Fra Dansk Industri har det lydt, at "det er en meget farlig vej at gå, når statsminister Mette Frederiksen åbner for statslig indblanding i løn til offentligt ansatte".

Dansk Arbejdsgiverforenings direktør Jacob Holbraad har blandt andet udtalt, at "lønstigninger til udvalgte grupper" vil være et "kraftigt angreb på den danske aftalemodel".

Venstre-formand Jakob Ellemann mindede under debatten søndag aften Mette Frederiksen om, at hun med henvisning til den danske model afviste at giver sygeplejerskerne mere i løn under deres konflikt sidste år.

Jakob Ellemann-Jensen tolkede det sådan, at statsministeren med sine nye udtalelser nu ikke længere bakker op om den danske model.

- Den der diskussion om den danske model, og om vi bakker op om den, sådan som statsministeren jo gjorde i forbindelse med sygeplejeskestrejken, men nu ikke gør længere, fordi et folketingsvalg nærmer sig, glæder jeg mig meget til, sagde han.

Den politikerskabte tjenestemandsreform fra 1969 betød dengang, at eksempelvis sygeplejersker blev placeret på et lavere løntrin i forhold til de mandsdominerede fag.

Det betyder også, at der stadig er et lønefterslæb.

Regeringen har nedsat en lønstrukturkomité, der skal kigge nærmere på lønudviklingen i den offentlige sektor. Den skal komme med sine anbefalinger inden for de næste måneder.

Og ifølge Henning Jørgensen er det netop politikerne, som har ansvaret for at få gjort noget ved problemet.

Derfor var det også forkert, at Mette Frederiksen under sygeplejeskekonflikten henviste til den danske model, vurderer han.

- Det nye er, at statsminister Mette Frederiksen har erkendt, at løn og arbejdsvilkår er helt afgørende for at løse både rekrutterings- og fastholdelsesproblemerne i den offentlige sektor, siger Henning Jørgensen.

Hos Dansk Industri er dog man helt uenig i Henning Jørgensens vurdering og mener, at han tager "grundlæggende fejl".

- Realiteten er, at vi har helt parallelle aftalesystemer på det private og det offentlige arbejdsmarked, som er gensidigt forbundne, siger vicedirektør Steen Nielsen, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i DI.

- Den offentlige lønsætning følger den private, og her vil en prognose for lønudviklingen i det private være afgørende for lønudviklingen i det offentlige. Så sektorerne i den danske model hænger tæt sammen.

Mette Frederiksen vil ikke svare konkret på, hvilke grupper af offentligt ansatte, som skal have mere i løn. Men det omfatter blandt andet dem, som arbejder på landets sygehuse, har hun sagt.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden