privatøkonomi

Radikales Karen Melchior sygemelder sig efter langvarigt pres

Karen Melchior har ikke kunnet vise den fornødne tillid til sine ansatte på grund af pres, skriver hun selv.

Den radikale europaparlamentariker Karen Melchior sygemelder sig, fordi hun har "været under pres igennem lang tid".

Det skriver hun på sin Facebook-profil. Her kalder hun politik "en hård geschæft".

- Derfor er det også essentielt at have et team omkring mig, som kan stole på mig, og hvor jeg føler, jeg kan stole 110 procent på dem. Når jeg har været under pres, har jeg ikke kunne vise den tillid til selv mine nærmeste medarbejdere, som de fortjente.

- Det har altid været helt centralt for mig, at mine medarbejdere har det godt. Det har jeg ikke kunne sikre gennem den sidste tid, skriver hun.

Flere tidligere medarbejdere har i medierne kritiseret arbejdsmiljøet omkring politikeren.

Melchior er af forhenværende ansatte blevet kaldt både "ubehagelig", "kolerisk" og "perfid". Flere beretter om voldsomt temperament og offentlige skænderier på kontoret.

Ekstra Bladet har beskrevet, hvordan mange ansatte har forladt kontoret.

I oktober satte Radikale Venstres uafhængige kontaktinstans en omfattende undersøgelse af Karen Melchior i gang. Instansen behandler grænseoverskridende adfærd i partiet.

Det fremgår ikke af opslaget på Facebook, hvor lang tid sygemeldingen varer.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden