Regeringen står uden flertal for forslag om overvågning

Både Venstre og støttepartierne vil stemme imod forslag om at sløjfe krav om retskendelse ved overvågning.

Justitsminister Mattias Tesfaye overtager fra Nick Hækkerup ved ministeroverdragelse tidligere på ugen i Justitsministeriet. <i>Martin Sylvest/Ritzau Scanpix</i>

Justitsminister Mattias Tesfaye overtager fra Nick Hækkerup ved ministeroverdragelse tidligere på ugen i Justitsministeriet. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Regeringen har ikke flertal for at give politiet lov til at overvåge og registrere borgeres færden med eksempelvis gps uden forudgående retskendelse.

Det står klart, da Venstre samt de tre støttepartier er imod forslaget, der førstebehandles fredag.

- Det er et indgreb i folks personfrihed. Det kan der være gode grunde til, men så må man forbi en dommer og have en retskendelse. Det er ikke milliarder, der spares på den konto, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).

De tre støttepartier har tidligere erklæret sig skeptiske.

I dag er det et krav, at domstolene skal godkende overvågning før, eller i visse tilfælde senest et døgn efter overvågningen begyndes.

Men det er ifølge regeringen en "ressourcetung" omgang for politiet at skulle afvente en retskendelse. Derfor har den foreslået at afskaffe kravet.

SF vil stemme nej.

- Det er en rigtig dårlig idé at afskaffe kravet om retskendelse, inden man overvåger folk. Når sagen skal forbi en dommer, tror jeg, at man gør sig umage med at have mistankegrundlag i orden for at sætte overvågning i gang.

- Vi skal passe på, at vi ikke hele tiden skærer af retssikkerheden for borgeren, bare fordi vi har brug for at aflaste politiet, siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

De Radikales retsordfører, Samira Nawa, mener, at det er "meget mærkværdigt", at regeringen vil forringe borgeres retssikkerhed for at spare ressourcer.

- Det strider direkte imod retssikkerheden, at man både vil fjerne kravet om en dommerkendelse og tildelingen af en advokat til den overvågede.

- Det er et stærkt bekymrende forslag, fordi det netop er Justitsministeriets opgave at værne om retssikkerheden - også for dem, vi måtte mistænke for alt muligt, siger hun i en skriftlig kommentar.

Selv om argumentet er, at det er ressourcetungt, så har Justitsministeriet ikke lavet en særskilt opgørelse over de økonomiske konsekvenser. Besparelserne ventes at være af "begrænset omfang".

Flere jurister har været stærkt kritiske over for forslaget.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.