Rød/grøn rådmand købte kul fra verdens sorteste mine

Aalborgenserne får varmen fra kul fra en mine, der har ødelagt store områder af det nordlige Colombia og tvunget tusinder på flugt. Børn dør af tørst, fordi minen skal bruge 30 millioner liter vand - om dagen

Per Clausen - formand for Nordjyllandsværket og dermed ansvarlig for kul-indkøbet fra verdens mest berygtede mine.  <i>Foto: Nicolas Cho Meier</i>

Per Clausen - formand for Nordjyllandsværket og dermed ansvarlig for kul-indkøbet fra verdens mest berygtede mine.  Foto: Nicolas Cho Meier

AALBORG:Det er verdens sorteste, mest berømte og berygtede mine.

Man kan vanskeligt finde en mere miljøfjendtlig opvarmningsmåde end at bruge kul fra Cerrejón-minen i Colombia. Internationale medier - og faktisk også Nordjyske - har i årevis beskrevet de særdeles tvivlsomme forhold i og især omkring den nord-colombianske mine. Også menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og de fleste af verdens store miljø-ngo'er har udsendt stærkt kritiske rapporter om Cerrejón-minen. 

Kulminen kritiseres for sit enorme vandforbrug og systematiske krænkelse af miljø og menneskerettigheder. Minen er en af verdens største åbne miner, og den har mere eller mindre gjort et stort område af det nordlige Colombia ubeboeligt. De lokale har døbt minen "Monsteret", fordi den bruger det meste af områdets sparsomme vandressourcer. Flere rapporter fortæller, at omkring 5000 børn er døde af sult og tørst i området omkring minen. Flere tusinde mennesker - hårdest ramt er Wayuu-folket, der har boet i området i flere hundrede år - er blevet tvunget til at flytte for at give plads til udvidelser af kæmpe-minen. 

Forureningen er stor, arbejdsforholdene gennemført elendige,  og nærmest intet af det store overskud kommer de lokale til gavn. Millionerne ender i stedet hos hos mine-giganten, Glencore i Schweiz. 

Alt ovenstående er langt fra nogen hemmelighed, og oplysningerne kan findes ved et hurtigt opslag på Google, men det lykkedes ikke, da Nordjyllandsværket tilbage i det tidlige forår fik travlt med at finde et nyt sted at købe kul. 

Hidtil havde værket, der sørger for fjernvarme til det meste af Aalborg Kommune, købt kul i Rusland. Men da de russiske tankvogne i februar rullede ind i Ukraine, var det slut. Et enigt EU vedtog et forbud mod at importere russisk kul, og derfor måtte kraftværker over hele Europa på jagt efter et nyt sted at hente kul fra. 

Fra Aalborg blev der sendt en ordre afsted til Glencore og Colombia. Nordjyllandsværket får leveret mindst 172.000 ton kul fra Colombia alene i 2022, viser en gennemgang af de danske kraftværkers kul-leverancer, som mediet Danwatch har foretaget.  Det er også Danwatch, der har afsløret hele sagen. 

Øverste ansvarlige for indkøbet er Per Clausen, der er bestyrelsesformand for Nordjyllandsværket og rådmand for klima og miljø. 

- Hvordan kan det ske, at I køber kul fra noget nær verdens mest kontroversielle mine? 

- Efter forbuddet mod at bruge russisk kul skulle vi hurtigt skaffe nye kontrakter. Vi fik kontrakt på at købe kul i Sydafrika og i Colombia. Medarbejderne undersøgte, om leverandørerne lever op til de krav, vi stiller, og i første omgang viste vores research, at Glencore godt kan levere kul i henhold til vores krav. 

- Men alle og enhver kan på Google finde dokumenteret viden, der viser at Glencore og især minen i Colombia ikke lever op til nogen minimumskrav. Undersøgte I det godt nok? 

- Jeg har tillid til, at medarbejdere gjorde deres arbejde. Deres vurdering var, at vi godt kunne købe kul hos Glencore. Senere er vi så blevet klar over, at der var udfordringer. Vi har været i kontakt med Glencore, og relativt kort efter blev vi klar over, at de ikke kunne leve op til vores krav. Derfor køber vi ikke mere kul hos dem. 

- Hvem har ansvaret for, at I køber kul hos en så berygtet producent? 

- Det har jeg, siger Per Clausen. 

På forvaltningen har fire medarbejdere udarbejdet et dokument betitlet "Presseredskab kul fra Glencores colombianske miner". Ifølge dokumentet har der været en grundig vurdering:  Inden handlerne blev indgået, har Aalborg Forsyning CSR-screenet Glencore, som også blev CSR-vurderet af Global CSR, ligesom Glencore på sin hjemmeside og i Aalborg Forsynings due diligence skema, informerer om, at Glencore har processer på linje med UNGPs/OECD på plads. 

Men allerede i maj blev forvaltningen opmærksomme på, at Glencore har anseelige problemer med at leve op til både menneskerettigheder og basale miljø-hensyn: En ny rapport fra organisationen Business and Human Rights Ressource Centre (maj 2022), som er blevet offentliggjort efter vores handler med Glencore, tegner et andet billede. Ifølge rapporten er Glencore den minevirksomhed i verden, der er forbundet til flest krænkelser af menneskerettighederne. Samtidig har der alene det seneste år været historier om, hvordan Glencore har udnyttet minearbejdere i DR Congo, finansieret væbnede grupper i Colombia og opkøbt klimaskadelige kulminer. 

Men indholdet i rapporten er langt fra nogen nyhed. Andre rapporter har i årevis  fastslået præcis det samme. 

Eksempelvis kom der i 2020 en sønderlemmende kritik fra FN, der opfordrede den colombianske regering til at stoppe minedriften, fordi den har alvorligt skadet både miljøet og den indfødte befolkningshelbred. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.