Særligt én ting ser Marie frem til
- Til hverdag har jeg fuld fart på. Arbejder sent og står tidligt op. Man kan ikke nå fuld genopladning på en weekend, så det ser jeg frem til at kunne i sommerferien
- Jeg tror på, at vi alle sammen bliver skarpere af at trække stikket helt i en periode. Jeg elsker mit arbejde, og jeg trives med en stresset hverdag. Men jeg tror også, at vi er skarpere, når vi starter igen til august, efter at vi har holdt helt fri.
- Så kribler det i én for at komme i gang igen, siger Marie Bjerre.
- Vi har spurgt en række nordjyder om tre ord eller ting, der karakteriserer deres sommer. I dag Marie Bjerre, der har valgt genopladning, familieferie og husprojekter.
- Marie Bjerre (V) er cand.jur. med en karriere som advokat, inden hun blev politiker på fuld tid. Hun har været politisk aktiv siden ungdomsårene og er nu ligestillings- og digitaliseringsminister. Bor i Aalborg, og er gift med Jan. Parret har to døtre på tre og snart seks år.
- I hverdagene er jeg på hele tiden og stopper typisk først med at arbejde mellem klokken 22 og midnat, og får ikke meget søvn, siger Marie Bjerre, der både går sent i seng og står tidligt op, når hun mandag til fredag bor i sin lejlighed i København.
- Jeg elsker mit job. Men jeg har også brug for at kunne gå helt i stå. Det bliver i år på en familieferie i Frankrig i et lejet hus udenfor alfarvej. Hvor der er tid og ro til familien – ægtemanden Jan Bjerre Holst, som er kaptajn i forsvaret, og døtrene Elisabeth og Leonora.
- Det har altid været sådan i vores familieliv. Jeg blev valgt til Folketinget, da vores ældste datter var ni måneder, og vi har fundet en god balance, der fungerer godt for os alle. Vi har talt om at flytte til København for måske at gøre hverdagene lettere, men vi er så godt etablerede i Aalborg med venner og familie.
Alle familier oplever jo travle hverdage med madpakker og få timer sammen sidst på dagen, inden børnene skal i seng, mener Marie Bjerre.
Familiens hjem fra 1930 har en gavl, der skal renoveres, og Marie Bjerre har planer om at bruge sine evner med malerrulle og pensler for at få nye farver på væggene i stuerne.
- Farven er nærmest støvet avocadogrøn, og efter 10 år trænger vi til noget nyt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.