SF vil bruge millioner til at hjælpe børn i corona-mistrivsel

Ifølge en ny undersøgelse fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed har 12 procent flere børn og unge nemlig været i kontakt med psykiatrien i første halvår af 2021 sammenlignet med samme periode i 2018.

- Der er brug for penge her og nu til ekstraordinære tiltag, når vi kan se, at der sker en stigning i antallet af børn og unge i psykiatrien, siger børneordfører Charlotte Broman Mølbæk.

- Så skal vi stramme op på retten til hjælp i kommunerne og sørge for, at børne- og ungepsykiatrien kan tage imod dem, der har behov.

I løbet af 1. halvår 2021 var cirka 32.000 børn og unge i fysisk kontakt med psykiatrien. I samme periode havde 20.900 børn og unge enten telefon- eller videokonsultation med det psykiatriske sygehusvæsen.

I analysen fremgår det, at stigningen både kan skyldes, at flere børn og unge har brug for psykiatrisk hjælp, eller at der har været en pukkel efter nedlukningen i 2020.

Den såkaldte krigskasse blev første gang introduceret i finansloven for 2021, og den skal bruges på at imødegå økonomiske udfordringer fra coronaen.

Ud over et ønske om akut hjælp til børn og unge, som er psykisk udfordret af pandemien, tripper SF utålmodigt for at komme i gang med at forhandle om en 10-års plan for psykiatrien.

Regeringen har lovet en langsigtet ambitiøs plan, der skal sikre bedre behandling i psykiatrien.

Sundhedsstyrelsen kom i sidste måned med deres faglige anbefalinger til fremtidig plan, som Folketingets partier altså står over for at skulle forhandle.

- Jeg kan være bekymret for, at regeringen ikke prioriterer det, og jeg synes, at den skal skynde sig at komme i gang, siger Charlotte Broman Mølbæk.

- Vi skylder vores børn og unge det, så de kan få et godt liv. Så vi skal i gang nu.

Løftet om en langsigtet psykiatriplan blev først formuleret i det forståelsespapir, som regeringen og støttepartierne skrev under på i forbindelse med regeringsdannelsen i 2019.

Nogle af regeringens løfter til en 10-års plan er blandt andet bedre forebyggelse, mindre tvang og færre genindlæggelser.

SF ønsker, at indsatsen skal rettes mod børn og unge.

- Det er altid sådan, at når et barn eller en ung begynder at komme i mistrivsel, så er der altid en voksen, som ser det. Det er allerede der, at man skal reagere, og så inden for kort tid sørge for, at der kommer hjælp, siger Charlotte Broman Mølbæk.

Næsten hver anden dansker rammes i løbet af livet af en psykisk lidelse. Ti procent af befolkningen - lige nu 587.000 danskere - er dagligt ramt.

/ritzau/