Skal udenlandsk arbejdskraft hjælpe på personalemangel i sundhedssektoren? Nej, siger Frie Grønne

Sundhedsområdet skriger på arbejdskraft: Frie Grønne vil - som de eneste sammen med Dansk Folkeparti - ikke kigge på udenlandsk arbejdskraft som en del af løsningen

Frie Grønne mener, som det eneste parti sammen med Dansk Folkeparti, at udenlandsk arbejdskraft ikke skal være en del af løsningen på personalemanglen i sundhedssektoren. - Vi synes faktisk, at vi først skal se på dem, vi har i Danmark, siger folketingskandidat for Frie Grønne Susanne Zimmer. <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

Frie Grønne mener, som det eneste parti sammen med Dansk Folkeparti, at udenlandsk arbejdskraft ikke skal være en del af løsningen på personalemanglen i sundhedssektoren. - Vi synes faktisk, at vi først skal se på dem, vi har i Danmark, siger folketingskandidat for Frie Grønne Susanne Zimmer. Arkivfoto: Claus Søndberg

NORDJYLLAND:Sundhedsområdet mangler personale lige nu, og kommer til at mangle endnu mere personale fremadrettet. Afbureaukratisering, bedre løn, omstrukturering og udenlandsk arbejdskraft bliver nævnt som løsninger på problemet.

Men lige præcis det sidste - brug af udenlandsk arbejdskraft - bør ikke være en del af løsningen, hvis du spørger partiet Frie Grønne.

Det siger Susanne Zimmer, der er folketingsmedlem og -kandidat for partiet i Nordjylland, til Nordjyske.

Men den tilgang står Frie Grønne noget alene med.

En rundringning til nordjyske kandidater fra de 13 andre partier viser nemlig, at alle andre partier - med undtagelse af Dansk Folkeparti - går ind for, at udenlandsk arbejdskraft i en eller anden grad skal være en del af løsningen på personaleudfordringerne på sundhedsområdet.

Alle partier har en række forbehold og forskellige løsningsforslag - Enhedslisten ser det ikke som en langtidsholdbar løsning, og vil kun fokusere på udlændinge, der allerede er i landet, og som lige nu har besvær med at få deres autorisation.

Flere andre partier peger også på dette område som et hurtigt indsatsområde - autorisationen skal gives meget hurtigere.

Flere partier understreger, at sprog og kommunikation er vigtige parametre, der skal være i orden. Alle partier understreger, at det blot er en del af løsningen, som ikke må stå alene.

Susanne Zimmer udelukker ikke, at udenlandsk arbejdskraft en dag kan være en mulig løsning, men det er slet ikke der, man bør starte.

- Vi synes faktisk, at vi først skal se på dem, vi har i Danmark, siger hun og uddyber:

- Vi har en del med anden etnisk baggrund, som har svært ved at få arbejde. Det er jo helt tosset. Så har vi også knap 80.000 arbejdsløse. Nogen af dem kan nok ikke arbejde, men nogen kunne måske godt arbejde, hvis man laver noget jobforberedelse, som de kunne være i.

- Og vi har 76.000 unge mennesker, der hverken er under uddannelse eller i arbejde. Dem, der kan arbejde, synes vi, vi skal hjælpe med at komme i job. Vi synes heller ikke, at folk skal sidde i udrejsecentrene. Lad dem komme ud og arbejde i samfundet, som de gerne vil og som vi har brug for. 

Tror I, at det reelt vil afbøde de her udfordringer?

- En stor del af udfordringen er jo, at lønnen er så dårlig, og at det er så svært at få folk til at blive i stillingerne. Så søger de andre steder hen. Vi tror ikke på den her væksttankegang, vi har i Danmark. Vi mener, at nu er det klimaet og vores ressourceforbrug, vi skal se på først. Så der skal nok være færre beskæftigede inden for den produktion, som faktisk ikke er bæredygtig. Så de mennesker kan så omskoles til at få jobs i sundhedsvæsenet, siger Susanne Zimmer.

Lige nu mangler der ifølge Dansk Sygeplejeråd omkring 5000 sygeplejersker i Danmark. Ifølge en analyse, som Damvad Analytics har lavet for Danske Professionshøjskoler, vil der i 2030 mangle 1400 sygeplejersker alene i Nordjylland. Ifølge analysen vil tallet være 8200 på landsplan.

Ifølge Kommunernes Landsforening vil der mangle knap 16.000 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i ældreplejen i 2030. I 2045 kan tallet være forhøjet til næsten 37.000 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

Ifølge Overlægeforeningen mangler der næsten 800 speciallæger på landets sygehuse.

Kan de ting, du snakker om, virkelig være med til at afbøde den her udvikling?

- Jamen, det tror jeg faktisk på. Jeg kender en hel del sygeplejersker, som ikke arbejder som sygeplejersker, fordi de ikke kan holde ud til at være i de jobs. Så bliver de måske dagplejemødre, tager en ny uddannelse eller bliver ansat i det private og i vikarbureauer.

Hvornår har man prøvet nok af de ting, du nævner, før I begynder at kigge på udenlandsk arbejdskraft?

- Det kan jeg jo ikke sige. Hvis man får alle de her ting igennem, vi får stoppet væksttankegangen og der så stadig mangler ansatte, så er det ikke sådan, at vi per automatik siger, at vi absolut ikke skal bruge udenlandsk arbejdskraft. Det kan jo også godt være fra ikke-EU-lande. Men vi skal bare se på alt det, vi har i vores land, som ikke fungerer, først.

Så det her med, at væksten skal stoppes, og der er nogle erhverv, hvor der så er færre, der skal arbejde, som man så kunne kanalisere over i sundhedsområdet. Hvordan gør man det? Skal de tvinges eller nudges til at blive sosu'ere eller hvordan sikrer man den overgang?

- Vi synes ikke, vi skal tvinge nogen til at være i bestemte job eller på bestemte uddannelser. Men vi vil da gerne nudge. For at få de der væktsindustrier, der ikke er bæredygtige, droslet ned eller få dem til at blive bæredygtige, skal vi indføre en høj CO2-afgift. Og den CO2-afgift skal stige løbende, indtil vi når et niveau, hvor vi har et bæredygtigt samfund.

Kan du nævne nogle af de erhverv eller brancher, hvor væksten skal stoppes for at landet kan blive bæredygtigt?

- Vi synes for eksempel, at der skal være en dramatisk nedgang i kødproduktionen. Det vil jo betyde, at der kommer nogle slagterimedarbejdere, som bliver tilovers og skal søge over i andre beskæftigelser. Aalborg Portland har jo også en voldsom CO2-belastning.

Men er det så for eksempel slagterimedarbejderen eller Aalborg Portland-arbejderen, der skal omskoles til at være sosu'er eller sygeplejerske?

- Jeg vil ikke sige, hvad de skal omskoles til. Det skal de selv afgøre, men der kan jo ske en rotation i arbejdsmarkedet.

Jeg er bare ret interesseret i det her med, at der skal en form for bæredygtig udvikling i samfundet, hvor væksten skal bremses, og så er det her, man kan få arbejdskraft. Jeg har nemlig svært ved at forestille mig, at slagterimedarbejdere og Aalborg Portland-medarbejdere går over i sosu-stillinger.

- Jeg tror ikke, at man skal tænke det sådan, at man flytter lige præcist fra den stilling over i en sosu-assistent-stilling. Der er noget mobilitet i vores beskæftigelse allerede nu, hvor folk laver noget helt andet end det, de er uddannet til, siger Susanne Zimmer og fortsætter:

- Det her er ikke noget, der sker henover natten. Det er en proces, der skal sættes i gang. Jeg tænker ikke nødvendigvis, at slagterimedarbejderen skal tage en pædagoguddannelse, men det kunne jo godt være, at der var en, der havde lyst til det.

Har I et overblik over, hvor mange i udrejsecentrene, der er arbejdsduelige eller måske er uddannede indenfor sundhedsområdet?

- Jeg har ikke tal på det. Mange af dem kommer jo fra jobs, og de vil selvfølgelig være i stand til at tage jobs igen. Så er der også nogen af dem, der har ptsd eller er ramt af andet. De vil jo ikke kunne tage i hvert fald et ordinært job, men måske kan de arbejde 10 timer om ugen. Så har vi også kontanthjælpsmodtagere, som egentlig gerne vil have jobs, men som ikke kan komme ind i de jobs, vi har. Fordi der er så meget pres på de jobs. De medarbejdere, der allerede er der, skal være så effektive, at de ikke har tid til at give en hånd til en ny medarbejder. 

Men der er vel også en del på kontanthjælp, der ikke vil kunne have et fuldtidsarbejde eller gå direkte ind på sundhedsområdet og arbejde?

- Ja. Vi er ikke ude i enten eller her. Vi er ude i, at der kan være nogle muligheder her. Vi har et meget konformt arbejdsmarked, hvor man helst skal være på fuldtid. Det er også det, man siger om sygeplejerskerne - op på fuldtid. Der er en eller anden forståelse af, at man skal være på fuldtid for at være mest muligt effektiv.

Men det ville vel afbøde en del af problematikken, hvis flere sygeplejersker var på fuldtid?

- Hvis man er på deltid, fordi jobbet er så hårdt, at man ikke kan klare fuldtid, så tænker jeg, at hvis der kommer nok kolleger og mindre bureaukrati, så ville der sikkert være nogen på deltid, der godt kunne være på fuldtid. Men ellers synes jeg, at sygeplejersker ligesom alle andre skal have ret til også at være på deltid.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.