Renovation

Sortering af affald kræver 37.000 nye beholdere

Borgerne i Jammerbugt Kommune skal nu i gang med sortering af dagrenovation

Jammerbugt Kommune kører i den næste tid 37.000 beholdere som disse ud til kommunens husholdninger.
Jammerbugt Kommune kører i den næste tid 37.000 beholdere som disse ud til kommunens husholdninger.

JAMMERBUGT: Borgerne i helårsbeboelserne i Jammerbugt Kommune har gennem længere tid haft pligt til at sortere en del af deres affald - nemlig papir, pap, metal og plastik.

Derimod har der ikke været krav om, at husholdningerne skulle sortere deres dagrenovation, men det ændres der på nu, og det kræver nye beholdere.

- Om 14 dage og frem til ultimo juni kører vi nye beholdere ud, som skal sikre, at det fremover er muligt at opdele dagrenovation i to affaldstyper nemlig madaffald og restaffald, siger Tom Hansen, der er fagleder i Team Forsyning og tilføjer.

- Vi starter med nye beholdere i sommerlandet, derefter i byerne og til sidst på landet.

Fremover skal borgerne opdele deres dagrenovation i mad- og restaffald.

Sommerhusgæster har indtil nu ikke skullet sortere papir, pap, metal og plast, men den opgave skal de også i gang med nu, og derfor vil de modtage to nye beholdere. En til pap, papir, plastik og metal og desuden en container til opdeling af mad- og restaffald.

Øvrige husholdninger i enfamilieboliger vil som hovedregel få en ny 240 liters beholder, som skal erstatte den eksisterende papirsæk eller beholder. Nogle husstande har dog brug for større beholdere.

Mange affaldstyper men blot to containere

Et bredt flertal i Folketingets blev i juni 2020 enige om at udnytte ressourcerne i affaldet bedre, og det stiller krav om bedre sortering. Derfor skal alle - uanset bopæl - sortere affald i ti fraktioner: papir, pap, plastik, glas, madaffald, metal, mad- og drikkekartoner, farligt affald, restaffald og tekstilaffald.

Selv om der er et krav om sortering af affald i ti fraktioner, kan borgerne i Jammerbugt Kommune imidlertid glæde sig over, at de blot får to beholdere at forholde sig til.

- Vi er medlem af affaldselskabet Nordværk i Aalborg, som har et sorteringsanlæg for plast, metal og mad- og drikkekartoner. Det betyder, at når affaldet kommer derud, bliver det sorteret, og derfor kræver det ikke selvstændige fraktioner til disse tre affaldstyper, siger Tom Hansen.

Husholdningerne vil desuden få udleveret en miljøkasse til farligt affald, dvs. elpærer, batterier, kemi- og olieaffald.

Samtidig med udrulningen af de nye containertyper vil der blive indført tømning hver 14. dag. Ifølge Tom Hansen vil kommunen dog fortsætte med ugentlig tømning i byerne, indtil de nye beholdere er leveret.

Senere vil der også blive etablering indsamling af tekstilaffald - denne dato er endnu ikke besluttet.

Selv om der er et krav om sortering af affald i ti fraktioner, kan borgerne i Jammerbugt Kommune imidlertid glæde sig over, at de blot får to beholdere at forholde sig til.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden