regering og Folketing

Statsminister forventer markant flere penge til Forsvaret

Når der skal forhandles et nyt forsvarsforlig forventer statsministeren "markant flere penge" til Forsvaret.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Morten Bødskov (S) og forsvarschef Flemming Lentfer gav torsdag et pressemøde i Statsministeriet, efter Ruslands angreb på Ukraine.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Morten Bødskov (S) og forsvarschef Flemming Lentfer gav torsdag et pressemøde i Statsministeriet, efter Ruslands angreb på Ukraine. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Ruslands angreb på Ukraine har torsdag fået statsministeren til at konstatere, at Danmark og Europa træder ind i en uvis tid. Og det vil ifølge statsministeren afspejle sig, når der skal forhandles om et forsvarsforlig.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi i det kommende forsvarsforlig kommer til ikke bare at bruge flere penge, men også markant flere penge, siger hun på et pressemøde torsdag.

- Når vi ser på den aktuelle situation, så vil vi som udgangspunkt sige ja til at bevilge flere penge, hvis Forsvaret har det behov.

Det nuværende forsvarsforlig dækker til og med 2023. Derfor skal der inden da findes en aftale for, hvad og hvor mange penge Forsvaret til have.

Venstre har tidligere talt for, at der tyvstartes og tages hul på at forhandle en aftale om Forsvaret økonomi.

Tidlig torsdag morgen angreb russiske styrker Ukraine. Angrebet er blevet fordømt af den danske regering. Det fik samtidig statsminister Mette Frederiksen (S) til at advare om en international krise, der ikke forsvinde foreløbig.

- Vi træder ind i en uvis tid, siger Mette Frederiksen.

- Vi forventer, at der er tale om en længerevarende international krise. Potentielt med store omkostninger for det danske samfund.

Adspurgt til hvad regeringen betragter som russernes endemål, afviste statsministeren at spekulere. Hun mener dog, at der er tale om et mere permanent skift i den internationale sikkerhedssituation.

- Dette her er ikke drevet af spontanitet. Det er et ønske om at ændre verdensordenen, så de stærke har magten, siger hun.

Danmark har i 2014 sammen med resten af militæralliancen Nato forpligtet sig til at bruge det, der svarer til to procent af sit bruttonationalprodukt på militært forsvar.

Det lever Danmark ikke op til med det seneste forsvarsforlig.

Statsministeren angav ikke, om et kommende forsvarsforlig vil bringe de danske udgifter til militært forsvar op på de to procent af bruttonationalproduktet, som Nato-landene er enedes om som målsætning.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden