regering og Folketing

Statsminister overvejer også ny start på beskæftigelsesområdet

Mette Frederiksen ser nogle af de samme problemer på beskæftigelsesområdet som på ældreområdet.

Møde i salen med hasteforespørgsel om udskudt udspil af sundhedsreform
Møde i salen med hasteforespørgsel om udskudt udspil af sundhedsreform Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) overvejer at gøre det samme på beskæftigelsesområdet som på ældreområdet.

Altså starte forfra.

Det siger hun i et interview med Ekstra Bladet.

- Jeg er klar på at se, om vi skal gøre det samme, som vi har planer om på ældreområdet.

- Jeg tror, at vi har behov for at gøre det samme med beskæftigelsen, siger Mette Frederiksen.

Hun ser nogle af de samme problemer på området som på ældreområdet. Altså, at der er for meget bureaukrati, som skaber for mange problemer.

Statsministeren understreger, at det ikke er noget, hun vil sætte i gang nu.

Først handler det om at se, hvordan det går med afbureaukratiseringen på ældreområdet.

Det kan fungere som inspiration for beskæftigelsesområdet.

Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale, at regeringen vil afskaffe "den omfangsrige regulering og lovgivning" på ældreområdet og starte helt forfra med en ny ældrelov.

Hun er den sjette statsminister, der problematiserer den øgede bureaukratisering. Ingen er dog for alvor lykkedes med at gøre op med problemet, og i mellemtiden er problemerne kun blevet større.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden