Statsministeren indkaldte til pressemøde
Mette Frederiksen inviterer pressen - alle forventer, at hun udskriver valg
Opdateret kl. 13:06
Statsministeren indkalder til pressemøde onsdag klokken 13 på Marienborg. Alle forventer, at hun udskriver valg til Folketinget.
Ifølge en pressemeddelelse fra Statsministeriet vil Mette Frederiksen "komme med en udtalelse". Det vil ikke være muligt at stille spørgsmål.
Datoen for valget kendes af gode grunde ikke - i hvert fald ikke af ret mange andre end statsministeren. Der er ingen regler for, hvor lang en valgkamp kan være, men det har været kutyme, at den mindst varer tre uger.
Mette Frederiksen og den øvrige regering var onsdag formiddag til statsråd med Hendes Majestæt Dronning Margrethe.
To andre statsministerkandidater inviterer også til pressemøde onsdag. Klokken 13.30 er det Søren Pape Poulsen fra De Konservative, og klokken 14 Venstres Jakob Ellemann-Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.